En ny lakvejledning kan betyde større ændringer for den afregning, du som lakerer kan forvente dig efter en opgave.
Det sker i forbindelse med en opdatering af AZT-lakvejledningen, som er afgørende for arbejdstider, materialebrug og processer for lakering af biler, hvis du arbejder som autolakerer i Europa og i Danmark.
AZT indeholder nemlig en række beregningsmodeller, som er del af fundamentet for Autotaks-system, som bruges til at opgøre forsikringsskader i Danmark.
Nu er der en 2020-version fra AZT – foreløbigt kun på engelsk og tysk. AutoBranchen Danmark er ved at nærstudere rapporten for at kigge på, hvilke ændrede arbejdsprocesser og dertil afregninger, som autolakererne i Danmark fremover kan forvente sig i forhold til den eksisterende vejledning.
René Thomsen, lak- og karrosserikonsulent hos AutoBranchen Danmark tilføjer:
“Eventuelle afvigelser fra den nuværende vejledning fra 2017 vil betyde ændrede arbejdsprocesser og i sidste ende afvigelser på bundlinjen for virksomheder, der lever af at lakere køretøjer”, siger René Thomsen.
AutoBranchen Danmark vil løbende orientere sine medlemmer om, hvilke ændringer, som er tilføjet 2020-versionen af AZT.
Det indeholder AZT-vejledningen bl.a.:
AZT er en forkortelse for Allianz Zentrum für Technik og en et system til beregning af lakeringsopgaver. Systemet er uafhængigt og lægger til grundlag for lakarbejde i 35 forskellige lande verden over – herunder Danmark.
I AZT systembeskrivelsen kan man finde information om bl.a.:
- Arbejdstid og angivne oplysninger om udgifter i forbindelse med arbejdet.
- Beregningsværdier for personbiler, terrængående køretøjer og øvrige transportkøretøjer.
- Lakeringtid på timebasis beregnet ud fra omfanget af reparationen.
- Spotlakering afhængig af køretøj.
- Processer ved alle udvendige bildele, både i plast og metal.
- Og en lang række andre processer som eksempelvis 3- og 4-lags lakering og lakering af sideliggende dele.
Du finder AutoBranchen Danmarks guidelines til den gode lakopgørelse her.