Finalen i AutoBranchen Danmark og Santanders årlige golfturnering blev i år afviklet på et stort golfresort i Tyrkiet.
Det er i år 12. gang at AutoBranchen Danmark og Santander Consumer Bank afvikler golfturneringen AutoBranchen Danmark Finans Open, hvor medlemmerne kan dyster mod hinanden i de to indledende runder i Jylland og på Sjælland, hvorefter en semifinale afgør, hvem der kommer videre til den store finale.
I år blev finalen spillet over to dage på golfresortet Titanic Deluxe Golf i Belek i det sydlige Tyrkiet. Dagen inden finalen startede fik finalisterne mulighed for at spille en prøverunde på banen. Den første turneringsdag foregik på banen National, hvorimod den anden turneringsdag blev spillet på Olympos-banen. Begge dage var der fremragende golfvejr med meget høje temperaturer til stor glæde for finalisterne.
Efter den første dag lå Jens Enevoldsen fra Storgaard biler i front, men takket været stabilt golfspil på den anden tuneringsdag lykkedes det Henrik Johnsen fra Kinnerup Auto Kommission A/S at indhente ham og tage sejren i den 12. udgave af AutoBranchen Danmark Finans Open.
Top 3 i turneringen
Nr. 1 Henrik Johnsen fra Kinnerup Auto Kommission A/S
Nr. 2 Thomas Boisen fra K.B. Autolak
Nr. 3 Jens Enevoldsen fra Storgaard Biler