Færdselsstyrelsen har besluttet, at man fremover kun vil sende digitale breve om virksomhedskontrol. Der er tale om de såkaldte erindringsbreve, som indtil nu er blevet udsendt i fysisk form fra Færdelsesstyrelsen, for at give en påmindelse om virksomhedskontrol.

Ida Nynne Daarbak Jensen, jurist hos AutoBranchen Danmark, tilføjer:

“Det betyder, at man som virksomhed skal være god til at tjekke sin e-boks, hvis man skal indsende materiale i forbindelse med en virksomhedskontrol. Tidligere sendte styrelsen også et fysisk brev som reminder. Det slutter nu”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.