En række byer i Danmark får 1. juli 2020 nye miljøzoner, som strammer reglerne for, hvilke køretøjer, der må køre ind. Det betyder samtidig en ændret proces for registreringen af partikelfiltre på køretøjer. Derfor har Færdselsstyrelsen opdateret sin vejledning til de registreringer, som skal foretages i Det Danske Motorregister (DMR).
Udover de generelle retningslinjer for registrering af partikelfiltre i DMR, finder man også nye retningslinjer for registrering af partikelfiltre på dieseldrevne lastbiler N2 og N3, stor personbil M2 og M3 (over 3500kg.) samt varebiler N1, som skal anvendes til kørsel i miljøzoner.