Selv om en leasingtager til en luksusbil hævdede, at hun var uvidende om, at hendes bil ikke skulle være leaset, blev hun underkendt i retten, og Skatteministeriet fik medhold i sin påstand om, at kvinden skulle betale fuld registreringsafgift.
I dommen, der blev offentlig i begyndelsen af november, fandt retten, at leasingforholdet var uden realitet, og at der reelt set var tale om et køb, og at ejendomsretten til køretøjet ikke reelt blev overdraget til leasingvirksomheden.
Derfor blev leasingtageren dømt til at betale fuld registreringsafgift og ikke blot forholdsmæssig afgift, som leasingtageren havde forestillet sig.
Som det hedder i resumeet fra retsskrivelsen: “Retten fandt derfor, at leasingtageren ikke kunne være i god tro om, at der blev betalt korrekt registreringsafgift af køretøjet i forbindelse med leasingaftalens indgåelse. Leasingtageren hæfter derfor for afgiften og skal betale 231.714 kroner plus renter fra 2014.
Forhistorien er, at leasingtageren sammen med sin kæreste havde hentet en Mercedes Benz CLS 500 i Tyskland. Bilen blev solgt til G1 for 70.000 kroner, og leasingtager forpligtede sig til ved kontraktperiodens udløb efter 12 måneder at finde en køber, som ville købe bilen til en restværdi på 70.000 kroner.
Skatteankestyrelsen, der tidligere i sagen har truffet afgørelse, fandt, at der ikke er tale om et reelt leasingforhold. Det har man gjort ud fra en samlet vurdering af kontraktens indhold. Slutsedlen dokumenterer heller ikke, at bilen er overdraget til leasingselskabet.
SKAT har heller ikke fundet dokumentation for, at leasingtageren har betalt den i leasingkontrakten fastsatte leasingydelse, at leasingselskabet ikke har rykket for betaling og at leasingselskabets risiko i henhold til kontrakten er meget lille. Der er ligeledes lagt vægt på, at vilkårene i leasingkontrakten – herunder salgsprisen, betingelser om tilbagekøb og selskabets forrentning – ikke underbygger påstanden om, at der er indgået et reelt leasingforhold. Endeligt er det tillagt væsentlig betydning, at slutsedlen, efter dens indhold ikke dokumenterer, at køretøjet er overdraget til leasingselskabet.
“Selv om leasingtageren i dette tilfælde hævder at være i god tro, så efterlader det ingen tvivl om, at den slags aftaler er svære at forklare, og vi vil kraftigt fraråde, at man forsøger at indgå den slags leasing-arrangementer, der er uden realitet,” siger Ida Nynne Daarbak Jensen, jurist i AutoBranchen Danmark.
Denne sag er en del af et større kompleks, som blev afprøvet ved Højesteret i 2019.