Eftermarkedsfolk: Kursus understreger vigtighed i at være ajour med Autotaks

Andreas Østergaard fra Villys Auto ApS og Christian Poulsen fra Autolak-Experten A/S er enige: Autotaks-kurser er med til at understrege vigtigheden i at være ajour med systemet.

Begge var for nylig med på AutoBranchen Danmarks kursus i systemet, som foregik i Ejby på Fyn. Her fik de mange gode input med hjem. Det gælder både i forhold til korrekte opgørelser, men også i forhold til tips og tricks til eksempelvis 3- og 4-lags lakering.

“Jeg har fået genopfrisket mange ting, og jeg har fået styr på processen ved tre- og firelagslakering i forhold til registrering i Autotaks. Også her er det vigtigt at få noteret alle processerne, så man ikke går glip af omsætning. Autotaks er rigtig vigtig i forhold til min virksomhed og vores omsætning. Så jo skarpere vi kan være, desto bedre”, fortæller Andreas Østergaard fra Villys Auto.

Christian Poulsen supplerer:

“Det er ikke så tit, at jeg bruger Autotaks. Derfor er et kursus ekstra brugbart, når jeg skal holde øje med, om rapporterne er korrekte. Selv bruger jeg også Autotaks til at udregne priser, og jeg bruger det samtidig aktivt til at kunne forklare og begrunde priserne for opgaver og arbejdsløn”, siger autolakmesteren fra Svendborg.

Tør kaste mig ud i det

For Christian Poulsen betyder kurset, at han har fået mere mod på at dykke ned i systemet og udforske de mange funktioner, som ligger i Autotaks.

“Jeg kan nu i større grad fortælle, hvor man finder de forskellige elementer til korrekte opgørelser. Det kunne være tofarve-tillægget. Og generelt tør jeg lidt bedre nu kaste mig ud i mere brug af systemet, fordi jeg kan se en mening med det”.

Find det næste kursus

AutoBranchen Danmark holder løbende kurser i Autotaks. Find det næste nær dig her.

Andreas Østergaard fra Villy’s Auto. Foto: René Thomsen.

René Thomsen, der er lakkonsulent hos AutoBranchen Danmark, er med til at undervise på kurserne i Autotaks. Med afsæt i AutoBranchen Danmarks løbende support til Autotaks-systemet kan han godt se et behov for at blive skarpere generelt i branchen.

“Vi lærer allesammen hele tiden, og selv rutinerede brugere kan få nye tips og tricks eller kan lære fra sig. Samlet kan det løfte branchen og ikke mindst den vigtige bundlinje, der tit er bundet op på, at man får afregnet korrekt i Autotaks”, siger René Thomsen, der selv har mange års erfaring som selvstændig autolakerer på Fyn.

Få ledige pladser tilbage

AutoBranchen Danmark holder løbende kurser i Autotaks, men 2020-kurserne er snart fuldt booket. Skynd dig derfor at reservere en plads til dig eller en kollega.

Find det næste kursus her.

Mere om vores Autotaks-support her

Hvad omfatter supporten?2020-08-27T15:06:15+02:00
  • Hjælp til oprettelse
  • Hjælp til login
  • Vejledning til korrekte opgørelser
  • Registrering af fejl og mangler i Autotaks
  • Løbende kurser i brug af systemet
Hvad koster supportfunktionen?2023-01-13T09:21:18+01:00
  • Prisen for hele pakken er 85 kr. (ex. moms) per måned.
  • Adgang til support er forbeholdt AutoBranchen Danmarks medlemmer og brugere af Autotaks.
  • Det er en forudsætning for oprettelse som bruger, at Forsikring & Pension accepterer tilmeldingen.
  • Det er gratis at kalkulere skader.

 

 

Sådan tilmelder du dig vores support2020-08-27T15:14:00+02:00
  • Kontakt os på tlf. 33 25 14 33 eller support@abdk.dk.
  • Ved e-mails skal vi bruge info om: firmanavn, cvr-nummer, mailadresse på kontaktperson samt virksomhedens reparatørnummer.
  • Skriver du ind til os, så husk at notere “Tilmelding til Autotaks” i emnefelt.
  • Så snart vi har modtaget tilmeldingen, sørger vi for at oprette dig som bruger hos Forsikring & Pension.
  • Herefter bliver du kontaktet på telefon og får udleveret bruger-ID, password og hjælp til opsætning.
  • Autotaks ejes og drives af Forsikring & Pension, som til enhver tid fastsætter priser og kriterier for anvendelse og skadeskalkulationer.
  • Yderlige information findes på www.autotaks.dk 
2020-09-21T10:40:09+02:0016/09/2020|Tags: |
Go to Top