Skatteministeriet har nu fremlagt en række ændringsforslag til de nye bilafgifter. Det bl.a. på baggrund af AutoBranchen Danmarks høringssvar.
Folketinget har påbegyndt behandlingen af lovforslag nr. 129, der skal implementere de nye bilafgifter. Lovforslaget forventes endeligt vedtaget den 9. februar.
Forinden behandlingen af lovforslaget afgav AutoBranchen Danmark høringssvar, hvor vi bl.a. efterlyste en række præciseringer og ændringsforslag til L 129. Skatteministeriet nu fremsat deres egne ændringsforslag bl.a. på baggrund af vores høringssvar. Herunder gennem går vi de væsentligste ændringer.
Leasing sidestilles med køb
Som AutoBranchen Danmark efterlyste i vores høringssvar, har Skatteministeriet nu valgt at sidestille købsaftaler med leasingaftaler i ændringsforslaget. Det får først og fremmest betydning for leasingkontrakter, der er indgået senest den 17. december, hvor udlevering af bilen finder sted i overgangsperioden.
I det oprindelige lovforslag var det ikke klart defineret, om leasingbiler også kunne benytte overgangsordningen, men det har Skatteministeriet nu slået fast med ændringsforslaget, at de kan. Dermed skal leasingbiler, der hvorom der er indgået en bindende aftale senest 17. december genberegnes efter de regler, der var gældende den 17. december. Ud over det vil genberegninger af disse aftaler, der sker senest d. 31/5 2021, også kunne ske til den gamle 2020-afgiftssats.
Krav til bindende aftale præciseret – underskrift er ikke længere et krav
Efter opfordring fra AutoBranchen Danmark har Skatteministeriet præciseret, at det eneste krav til aftalen er, at det er en aftale, hvor ingen af parterne ensidigt kan udtræde af aftalen. Det afgørende er, om der aftaleretligt er indgået en bindende aftale, og ikke præcis hvordan det bliver dokumenteret. Der er dog efter praksis ikke krav om en underskrift, netop fordi aftaler kan udgøres af forskellige former for aftalegrundlag.
I sidste ende vil det være til aftaleparterne at indsende anmodning om at benytte overgangsordningen og dokumentere, at der er tale om en bindende aftale.
Præcisering af CO2-beregning
Skatteministeriet har også valgt at følge AutoBranchen Danmarks opfordring til at præcisere, hvordan køretøjers CO2-udledning skal opgøres i tvivlstilfælde. Ifølge ændringsforslaget skal køretøjers CO2-udledning beregnes således:
- Grundlaget for CO2-tillægget er CO2-udledning fastsat efter WLTP-normen.
- For biler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. km. som angivet i nr. 1. anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter NEDC-normen ganget med 1,21.
- For biler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. km. som angivet i nr. 1., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. km. ved at gange det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km. med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler.
- For biler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i nr. 2., beregnes CO2-udledning i gram pr. km. ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km. med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
- For biler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. km. som angivet i nr. 1. eller 2. eller brændstofforbrug som angivet i nr. 3. eller 4., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km. efter brændstofforbrugsafgiftsloven (§ 3, stk. 2, 9 eller 10)
Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km. omregnes til CO2-udledning i gram pr. km. ved at gange det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.
Præcisering af varebilers afgifter
Der har siden den politiske aftale december været tvivl om, hvordan afgifterne for varebiler skal beregnes. Tvivlen har bl.a. centreret om, hvorvidt afgiftsloftet for varebiler kun gælder for den værdibaserede del af afgiften, så CO2-tillæg og bundfradrag beregnes efterfølgende, eller om loftet skal anvendes til sidst.
Af ændringsforslaget fremgår det nu klart, at CO2-tillægget ikke kan blive lagt oven i loftet på 47.000 kr. CO2-tillægget vil dermed ikke have den negative effekt, at loftet på 47.000 kr. overskrides. Dermed vil bundfradraget til alle varebiler på 30.000 kr. ikke skulle trækkes fra loftet på 47.000 kr., men det skal indgå i beregningen af afgiften før loftet.
Ændring af leasingaftaler får ikke konsekvenser
Efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, vil det i visse tilfælde have afgiftsmæssige konsekvenser, hvis en igangværende leasingaftale ændres. Med lovforslaget foreslås der en række afgiftsændringer, som først kan være implementeret af Skatteforvaltningen pr. 1. juni 2021, hvorfor der eventuelt vil skulle ske en korrektion af den leasingydelse, der betales for leasing af et køretøj som følge af omlægningen. Det bliver med ændringsforslaget præciseret, at krav om tilbagebetaling fra leasingtager i forbindelse med omlægningen ikke skal udgøre en ændring af leasingkontrakten, der fører til omberegning eller krav om fornyet godkendelse fra Skatteforvaltningen, som ellers kunne have været tilfældet efter de gældende regler.