Her får du gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, under din næste forretningsrejse.
Covid-19 satte for en tid en stopper for næsten alle rejser til både private og virksomheder. Men nu kan man efterhånden rejse i det meste af Europa igen, og det betyder, at flere erhvervsdrivende skal ud at rejse i de kommende måneder. Der er stadig restriktioner og retningslinjer fra danske og udenlandske myndigheder, der skal efterleves. Du bør altid tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning og løbende tjekke retningslinjerne på destinationen.
De 10 råd er:
- Lav en rejsepolitik for dine medarbejdere og gør rejsepolitikken tilgængelig i virksomheden.
- Sørg for at der hele sommerferien er en kontaktperson i virksomheden, som kan hjælpe ved problemer på rejsen.
- Begræns omfanget af ikke-nødvendige rejser og følg nøje med i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
- Tjek løbende op på myndighedernes råd og vejledning på destinationen.
- Gør det obligatorisk at tilmelde sig Udenrigsministeriets app ”Rejseklar” samt ”Danskerlisten” på ministeriets hjemmeside under forretningsrejser.
- Bliv testet for coronavirus så tæt på afrejse som muligt. Medbring et bevis fra de danske sundhedsmyndigheder på, at den/de rejsende ikke havde corona ved afrejse.
- Følg løbende med i om transportmidlets afgangstider ændres.
- Medbring selv relevante værnemidler fx håndsprit, ansigtsmaske etc.
- Husk ekstra medicin eget forbrug i tilfælde af 14 dages isolation på destinationen.
- Sørg for, at den rejsende medbringer relevante døgnbemandede telefonnumre til virksomheden, Udenrigsministeriet og forsikringsselskab.