EU’s whistleblowerdirektiv betyder, at virksomheder med flere end 49 medarbejdere allerede i år kan blive pålagt at etablere en whistleblowerordning.
Folketinget har vedtaget en lov, der skal implementere direktivet i dansk lovgivning. Der er to datoer som virksomhederne skal være opmærksomme på: 17. december 2021 og 17. december 2023. Virksomheder med mere end 249 ansatte skal have whistleblowerordningen klar i december, mens virksomheder med 50-249 ansatte først skal etablere ordningen i 2023. Ordningen skal gøre det muligt fx virksomhedens ansatte, samarbejdspartnere samt andre anonymt at indberette mistanke om uregelmæssigheder.
Hvilke forhold er omfattet?
De kommende whistleblowerordninger skal sikre at ansatte fortroligt og anonymt kan indberette overtrædelser af EU-retten og alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Det kan ske både mundtligt og skriftligt.
Ifølge lovens bemærkninger omfatter alvorlige forhold bl.a. tilfælde af grov chikane og seksuelle krænkelser, men også hvis den pågældende er vidende om ulovligheder som andre i virksomheden begår, der relaterer sig til virksomheden. Det skal også være muligt indberette forhold, der har er foregået inden virksomheden blev omfattet af kravet om en whistleblowerordning.
Administrationen af ordningen skal foretages af en upartisk person eller afdeling. Denne skal stå for kontakten til whistleblowerne og gennemgå indberetninger. Dette kan dog også udliciteres til en upartisk tredjepart fx en advokat.
Alle medarbejdere, men også samarbejdspartnere samt andre, skal have let adgang til oplysninger om ordningen, hvorfor ordningen skal lægge offentlig tilgængelig på fx virksomheden hjemmeside. Ligeså er alle former for repressalier mod medarbejdere, der foretager indberetninger i god tro ulovlige.
Hvis whistlebloweren selv er omfattet af forholdene, vil loven ikke gælde for whistlebloweren.
Opfølgning og sanktioner
Den enhed eller person der administrer whistleblowerordningen skal senest bekræfte modtagelse af indberetningen syv dage efter. Derudover skal whistlebloweren hurtigst muligt modtage feedback på indberetningen, og hvilke begrundelser der er for enten at afvise eller gå videre på indberetningen.
Hvis en medarbejder mødes med repressalier, har medarbejderen ret til godtgørelse og genansættelse ved fyring. Der gælder også særlige regler for bevisbyrden, hvis en medarbejder kan bevise, at han eller hun har lidt ulempe efter en indberetning. I det tilfælde vil virksomheden skulle bevise, at der ikke er tale om repressalier.
Selvom virksomheden har mindre end 50 ansatte, opfordres virksomhederne til at etablere en ordningen.
Kontakt AutoBranchen Danmarks juridiske afdeling, hvis du vil høre mere om ordningen eller ønsker hjælp til etablering.