Garanti og reklamation

Hvad betyder garanti og reklamation ved bilsalg?2021-04-23T14:48:12+02:00
Hvad er forskellen på garanti og reklamation?2020-01-16T10:42:59+01:00

Lidt populært sagt er reklamationsret noget, man som forbruger altid har krav på. Garanti er noget man kan få, hvis det er aftalt. Indholdsmæssigt er der selvfølgelig også væsentlige forskelle.

Det skal præciseres, at Købeloven IKKE indeholder bestemmelser om garanti. Købeloven indeholder kun bestemmelser om reklamationsret.

Kan der gives garanti i henhold til købeloven?2020-07-06T16:10:32+02:00

Nej. Købeloven nævner ikke garanti, den omhandler reklamationsret. En garanti er ikke lovmæssigt fastsat, og i princippet behøver man ikke give garanti på nye varer, hvilket man dog som hovedregel gør på nye biler, i hvert fald over for forbrugere.

Ordet ”garanti” fremgår af markedsføringsloven, og hvis man vil give en garanti, skal den stille kunden væsentlig bedre end efter købelovens bestemmelser.

En garanti skal dække alle fejl, som opstår eller viser sig inden for den aftalte garantiperiode, bortset fra forhold omfattet af almindelig slid og vedligeholdelse, der i modsætning til reklamationsretten kun dækker oprindelige mangler.

Reklamationsretten kort forklaret2020-07-06T16:02:29+02:00
  • Reklamationsretten i Købeloven gælder i 24 måneder. En reklamationsret gælder kun for fejl som var til stede på købstidspunktet – altså ved leveringen af bilen.
  • Hvis en del helt uomtvisteligt først er gået i stykker efter leveringen, er fejlen principielt ikke omfattet af reklamationsretten. Men der kan være undtagelser.
  • Udgangspunktet er, at køberen skal bevise, at en fejl har været tilstede på leveringstidspunktet.
  • I de første seks måneder efter købet gælder formodningsreglen, hvor det formodes, at en fejl som viser sig inden for denne periode, har været til stede på leveringstidspunktet. I det tilfælde kan bilsælgeren afkræfte formodningen.
Bedømmelse af fejl og reklamation2020-07-06T16:07:55+02:00

For at bedømme, om der er tale om en reklamationsberettiget fejl ser man bl.a. på:

  • Omstændighederne for handlen.
  • Bilens pris.
  • Alder og kilometertal.
  • Samt hvad der i øvrigt har været oplyst om varen.

Der er vil være fejl på meget billige biler eller biler med meget høje kilometertal, som ikke kan betragtes som reklamationsberettigede mangler. Det viser praksis fra Ankenævn for biler.

Men det vil altså bero på en konkret vurdering, som bl.a. kan medføre at en ældre, men dyr bil med et højt kilometertal godt kan have flere reklamationsberettigede mangler end en billig bil med et tilsvarende kilometertal. Man ser derfor på hvilken berettiget forventning, køberen kan have haft, da han eller hun købte bilen.

Tre scenarier - sådan gør du

  1. Hvis der reklameres inden for perioden – men at klagen først følges op af kunden efter, at reklamationsperioden er forbi.
    Sådan gør du i scenarie 1
  2. Bilen er repareret (afhjulpet) inden for perioden – men der opstår en mangel efter, at reklamationsperioden er forbi.
    Sådan gør du i scenarie 2
  3. Reklamationen sker inden for reklamationsperioden.
    Sådan gør du i scenarie 3

Brug for hjælp til et andet juridisk område?

Her søger du efter et emne ⬇

Prøv: fortrydelsesret, annoncer, formularer eller lignende … 

Eller går til oversigt over alle emner ⬇

Alle vores juridiske ekspertområder oplistet … 

Juridisk hjælp er forbeholdt
medlemmer af AutoBranchen Danmark

Go to Top