- 0-12 måneder: formodningsreglen gælder.
- 12-24 måneder: Forbrugeren skal bevise, at fejlen, der klages over, var til stede på leveringstidspunktet.
Det er som udgangspunkt forbrugeren, der skal bevise, at fejlen ved bilen er en mangel efter købeloven. For at en forhandler skal hæfte for en mangel, skal fejlen være til stede på leveringstidspunktet.
En mangel kan være skjult eller først vise sig efter leveringen. Afgørende er, om fejlen var til stede på leveringstidspunktet, da forbruger ikke har en undersøgelsespligt.
Hvis der inden for de første 12 måneder opstår fejl eller mangler ved den købte bil, er der en formodning om, at manglen var til stede på tidspunktet for levering af bilen. Udgangspunktet er her, at manglen skal afhjælpes på forhandlerens regning.