Årets AutoBranchen Danmark Finans Open blev indledt på sidste torsdag i maj hos Lübker Golf Resort på Djursland. God stemning og højt humør prægede dagen.
Golfturneringen AutoBranchen Danmark Finans Open, for medlemmer af AutoBranchen Danmark, bliver i år afviklet for 12. gang med Santander som samarbejdspartner.
Den første indledende runde blev spillet torsdag på Djursland med 58 spændte deltagere.
“Lübker Golf Resort viste sig at være et dejligt sted med en af landets fineste golfbaner. Samtidig havde vi landstræneren og et par landsholdsspillere med til at give tips og tricks. Blandet med god stemning og gode snakke, gjorde det, at de golfspillende medlemmer og samarbejdspartnere havde en fremragende dag,” siger Gitte Seeberg, adm. Direktør i AutoBranchen Danmark.
En såkaldt “Trackman” filmede hver enkelt spiller undervejs og målte hvordan og hvor hårdt spilleren slog. Det gjorde, at alle deltagere fik ny viden med hjem.
22 spillere kvalificerede sig videre til semifinalen. Der var særlige præmier til fem, som vandt indlagte konkurrencer undervejs:
Kim Broch-Lips, Scan Last Danmark A/S
Henrik Johnsen, Kinnerup Auto Kommission A/S
Kim Kristensen, Tørring Auto A/S
Bjarke Petersen, Bella Trading ApS
Lars Sørensen, Kinnerup Auto Kommission A/S
Torsdag den 1. juni spilles semifinalen øst for Storebælt. Den foregår på Simons Golf Club i Nordsjælland. Semifinalen spilles den 22. juni hos Odense Eventyr Golf.
De dygtigste fra semifinalen kvalificerer sig til finalen, der spilles i det tyrkiske golfmekka i Belek den 18. til 21. september.
De 22 spillere, som er videre til semifinalen:
Kim Broch-Lips (Scan Last Danmark A/S), Henrik Johnsen´(Kinnerup Auto Kommission A/S), Kim Kristensen (Tørring Auto A/S), Bjarke Petersen (Bella Trading ApS), Lars Sørensen (Kinnerup Auto Kommission A/S), Søren Hansen (SMH Biler ApS), Ole Hansen (MICA Horsens), Mikkel Østergaard (RAF Motors A/S), Thomas Bygballe (Varde Biler A/S), Lars Neergaard-Petersen (Bella Trading ApS), Henrik Bærtelsen (Kinnerup Auto Kommission A/S), Henrik Bøjer (Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S), Brian Månsson (Løgstør Autolakereri), Bjørn Langer (Langer Biler ApS), Peter Kramer Jacobsen (Bilbutikken A/S), Simon Lauridsen (Autopunkt.dk), Thomas Boisen (K.B. Autolak v/Kurt Boisen), Søren Kiilerich Madsen (A.Boesenbæk A/S), Claus Horsted (Varde Biler A/S), Jens Enevoldsen (Storgaard Biler, Bramminge A/S), Jørgen Knudsen (MTH BILER A/S), Peter Eriksen (Bilbutikken A/S)