Fra 8. februar er priserne på lakmaterialer hævet med cirka seks procent i Autotaks. Stigningen, der er større end normalt, skal afspejle de øgede udgifter, som branchen oplever til materialer
Den halvårlige justering af lakmaterialepriser i Autotaks har pr. 8. februar nu fundet sted. Opjusteringen er gennemsnitligt på cirka seks procent, oplyser Forsikring og Pension, hvilket er noget højere end normalt.
Det skyldes de stigende udgifter, som branchen oplever til materialer, vurderer forsikringskonsulent i AutoBranchen Danmark, Jørgen Gøttsche Petersen.
AutoBranchen Danmark har tidligere gjort opmærksom på, at prisstigningerne sker så hurtigt, at der kan være brug for hyppigere regulering end hvert halve år.
Lakmaterialepriserne bliver indekseret halvårligt ud fra de registrerede prisstigninger hos de lakleverandører, som opererer på det danske marked.
Det er Forsikring og Pension, der integrerer prisjusteringerne i Autotaks.