Nyhedsbrevet holder sommerpause

Der er stadig mulighed for Autotaks-support sommeren igennem, ligesom vores juridiske afdeling yder vanlig support, mens nyhedsbrevet vender tilbage i uge 31.

Selv om hverken autobranchen som sådan eller AutoBranchen Danmark holder lukket i sommerferien, så holder vores nyhedsbreve sommerpause.  Sidste eftermarkedsnyhedsbrev inden sommerpausen sendes ud 13. juli. 

I AutoBranchen Danmark holder vi stadig øje med, hvad der sker både i Danmark og i udlandet, og vi fortæller det naturligvis på vores hjemmeside, hvis der sker noget vigtigt.  

Telefonerne er fortsat åbne, så har du brug for rådgivning eller hjælp fra AutoBranchen Danmarks eftermarkedsafdeling, er der mulighed for det. Her kan du hente hjælp til Autotaks, til skadesopgørelser, hjælp til kodeord og en masse andet. Supporten kan du kontakte på telefon 33 25 14 33.  

På samme måde er der også hjælp at hente fra vores juridiske afdeling. Juristerne svarer som altid på spørgsmål og yder råd og vejledning på telefon 33 31 45 55. 

Brug i øvrigt gerne sommeren på at tilmelde dig AutoBranchen Danmarks årsdag til september, hvis du ikke allerede har gjort det. Du kan se programmet og tilmelde dig her. Husk at deltagelse er gratis.   

Vores nyhedsbreve bliver sendt ud igen i uge 31. 

2023-07-12T10:58:43+02:0012/07/2023|
Go to Top