Har jeres virksomhed fået brev om et kommende besøg fra Arbejdstilsynet? Så er I langt fra de eneste, og det betyder, at I nu skal begynde at forberede jer. Arbejdstilsynet har skruet op for indsatsen over for autobranchen, herunder både autolakerere, skadecentre og øvrige værksteder, og det betyder, at værksteder kan blive kontrolleret på en række punkter henover de kommende måneder.
Derfor har AutoBranchen Danmark bygget en temaside, som guider og forbereder jer på besøget. I finder bl.a. APV-skabeloner målrettet autobranchen, guides til kemisk APV og kan læse om medlemmer, som allerede har haft besøg af Arbejdstilsynet – og hvad de blev spurgt ind til.