Har du og din virksomhed endnu ikke fået et reparatørnummer til Autotaks, så er det ved at være tid.
I mange år har det været et problem for lakbranchen, at man som tredjepart stod udenfor indflydelse på skadesrapporterne. Nu er der åbnet for lakerernes adgang, så det er vigtigt at sikre, at man også har adgang.
“Systemet står overfor ændringer og det er vigtigt, at man kommer med nu. Vi har oprettet en del virksomheder på det seneste og mange har også haft reparatørnummer længe. Men der er også mange, som fortsat mangler,” siger Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark.
Et reparatørnummer giver også adgang til den support i Autotaks, som AutoBranchen Danmark står for. Det er en support, hvor der er mulighed for at hente rådgivning og vejledning i udfærdigelse af skadesrapporter, så man er sikker på at hente korrekt betaling for sine ydelser. Det er også en support, der giver rådgivning ved uoverensstemmelser med eksempelvis forsikringsselskabet.
“I AutoBranchen Danmarks eftermarkedsafdeling har vi medarbejdere, som dækker bredt over både autolak, karrosseri og mekanisk værksted. Lakkonsulent René Thomsen er autolakerer af uddannelse og har været selvstændig. Forsikringskonsulent Jørgen Petersen er mekaniker og har haft en lang karriere inden for både mekanisk værksted og karrosseri. Han har en lang historie som værkfører i branchen. Oveni har han været taksator i forsikringsverdenen i en længere årrække, så vi har landets mest vidende support,” fortsætter Nicky Bobak.
Med adgangen til Autotaks har lakererne fået mulighed for at se skadesrapporterne inden de sendes til forsikringsselskabet. Det giver lakereren en kærkommen lejlighed til at komme i dialog med skadesværkstedet og på den måde være med til at sikre, at rapporterne giver det rette billede af arbejdet på det enkelte køretøj.
Skal du også have repartørnummer og dermed adgang til Autotaks. Ring til AutoBranchen Danmarks support på 33251433.
Se mere her https://autobranchendanmark.wp.prod.combell.peytz.dk/autotaks-support-forsi/