I stedet for at presse alle til et ræs mod bunden, bør forsikringsselskabet Tryg gå forrest og løfte branchen, lyder opfordringen fra AutoBranchen Danmarks eftermarkedschef, Nicky Bobak.

Klumme af Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark

“Det handler om at være Tryg,” lyder deres slogan.

Men Tryg, der er landets største bilforsikringsselskab, viser igen og igen, at samme omtanke desværre ikke gælder for mange af dem, der samarbejder med Tryg.

For at sige det lige ud opfører Tryg for mig at se sig ofte som en bølle frem for et forbillede, når det kommer til deres ageren overfor skadesbranchen, som servicerer så mange af deres kunder. Som den store i skolegården, der kanøfler de mindre. Ikke fordi det er strengt nødvendigt, men ganske simpelt fordi man kan.

Det kan måske betale sig kortvarigt, men på sigt tror jeg, det svarer til at save den gren over, man selv sidder på. Hvis man udpiner en branche, ikke yder anstændig betaling for det arbejde, der bliver leveret og kigger væk, når folk mister deres livsværk, fordi de ikke længere kan få det til at løbe rundt, så ender man med ikke at have nogen tilbage til at løfte de opgaver, man gerne vil have løst. Ja, som man lever af at få løst.

I AutoBranchen Danmark har vi i den seneste tid været meget inspirerede af det største tyske bilforsikringsselskab HUK-Coburg, der bruger sin rolle som markedsførende noget anderledes end Tryg.

Her har HUK-Coburg to gange i år – uden for den normale årscyklus – hævet timepriserne til både lak og karrosseri. Ikke med småbeløb, men senest med henholdsvis syv og fem euro. Det er noget, der i den grad er brug for for en hårdt ramt branche, der lider under tårnhøje energipriser og ser deres kunder blive skræmt af udsigterne til en økonomisk krise.

Hvor ville det være fantastisk, hvis Tryg på samme måde gik forrest herhjemme. For når markedets største spiller gør noget, bliver der lagt mærke til det.

Da HUK-Coburg i foråret hævede timepriserne, betød det, at flere andre tyske forsikringsselskaber fulgte med.

Herhjemme var de i stedet nogle af de mindre forsikringsselskaber – nemlig Gjensidige og If Forsikring – der i foråret tog det svære første og vigtige – og rigtige! – skridt at begyndte at yde energibidrag. Siden fulgte store dele af branchen efter. Af de helt store selskaber var det kun Tryg, der nægtede og fortsat nægter at give energibidrag.

I stedet for at inspirere resten af branchen, var det altså Tryg, der fik en konkurrencefordel over for resten af forsikringsbranchen ved at nægte at kompensere skadesbranchen for de dokumenterede udgifter, lakererne har på grund af høje energipriser.

Jeg synes, det er decideret usmageligt.

Når Tryg har en markedsandel på cirka 30 procent, forpligter det altså. På Trygs hjemmeside kan man da også læse om, hvordan selskabet mener at tage samfundsansvar og hvordan de prioriterer at bidrage til det samfund, de er en del af.

Tryg gør uden tvivl masser af godt, men når overskuddet kommer ved at udpine en branche, som i forvejen er udfordret, så synes jeg desværre, at det klinger noget hult.

“Den som er vældig stærk, bør også være vældig rar,” sagde Pippi Langstrømpe altid. Hvor jeg dog håber, at Tryg vil lytte til Pippi. Og opføre sig som et forbillede i stedet for en skurk.

Det kunne man fx gøre ved at hæve timepriserne for lak og karrosseri hos alle samarbejdspartnere, sådan som HUK-Coberg har gjort. Tryg har jo sparet en del i forhold til konkurrenterne ved ikke at yde energibidrag, så der må være penge nok at tage af.