Autotaks-supporten hos AutoBranchen Danmark giver i gennemsnit 20 procent mere omsætning på skadesrapporten ifølge forsikringskonsulent.
20 procent kan brugerne af AutoBranchen Danmarks autotakssupport i gennemsnit forbedre deres skaderapport med. Det anslår den tidligere taksator og nu forsikringskonsulent hos AutoBranchen Danmark Jørgen Petersen. Han har i over to år rådgivet og supporteret AutoBranchen Danmarks medlemmer og erfaringerne er tydelige.
“Når en autotaksbruger ringer, så sker det aldrig nogensinde, at jeg ikke kan tilføre hans rapport et eller andet element, som han har glemt eller ikke vidste, at han kunne få afregning for. I gennemsnit kan jeg forøge rapporten med 20 procent. Til tider mere, andre gange mindre,” siger Jørgen Petersen.
Han understreger, at det slet ikke handler om at “booste” skadesopgørelserne, men slet og ret er elementer i afregningen, som reparatøren har glemt at få med eller ikke vidste, at han kunne registrere, eller hvordan det skulle registreres.
“Nogle autoriserede forhandlere/værksteder kan måske tænke, at de har ekspertisen inden for deres eget mærke og derfor behøver de ikke supporten hos os. Men de skal huske på, at de også ofte får biler af andre mærker ind på værkstedet, og her skal Autotaks håndteres anderledes. Derfor vil de også med fordel kunne hente supporten hos os og på den måde få bedre muligheder for korrekt afregning,” siger Jørgen Petersen.
Med mere end 1100 brugere er AutoBranchen Danmark, hvis ikke den største, så i hvert fald en af de største formidlere af Autotaks, der udbydes i Danmark af Forsikring & Pension.
Med så mange brugere kan AutoBranchen Danmark samle op på tendenser og fornemme, hver gang flere brugere har samme udfordringer. Det betyder, at man nemmere kan reagere og lave fælles informationer til brugerne.
Men supporten i Autotaks er langt mere end det hos AutoBranchen Danmark. Det understreger Nicky Bobak, eftermarkedschef hos AutoBranchen Danmark.
“Betegnelsen forsikringskonsulent kan ikke være mere passende for Jørgen Petersen, der hjælper vores medlemmer og brugere med skadesopgørelserne. Jørgen har mere end 40 års erfaring i branchen. Han er uddannet pladesmed, var værkfører på værksteder i en lang årrække, og så har han også siddet på den anden side af bordet og været taksator i forsikringsbranchen i 15 år. Han kender Autotaks som kun få gør, og han kan hjælpe alle,” siger Nicky Bobak.
Foruden Jørgen Petersen har AutoBranchen Danmark også lakkonsulent René Thomsen til at assistere medlemmerne. Han kommer fra en baggrund som autolakerer, og har haft eget malerværksted i en årrække. Han kender præcis til autolakereres eventuelle udfordringer – både ved skadesopgørelser og andet.
AutoBranchen Danmarks support til Autotaks er åben på alle hverdage på telefon 33 25 14 33.
Kl. 8-15.30 mandag til torsdag
Kl. 8-15.00 fredag.
Det er også her, du kan få mere at vide om supporten.