• Reklamationsretten i Købeloven gælder i 24 måneder. En reklamationsret gælder kun for fejl som var til stede på købstidspunktet – altså ved leveringen af bilen.
  • Hvis en del helt uomtvisteligt først er gået i stykker efter leveringen, er fejlen principielt ikke omfattet af reklamationsretten. Men der kan være undtagelser.
  • Udgangspunktet er, at køberen skal bevise, at en fejl har været tilstede på leveringstidspunktet.
  • I de første seks måneder efter købet gælder formodningsreglen, hvor det formodes, at en fejl som viser sig inden for denne periode, har været til stede på leveringstidspunktet. I det tilfælde kan bilsælgeren afkræfte formodningen.