Status: Så langt er styrelse med at lukke eksport-ordning

Selvanmelder-ordningen for eksportbiler bliver lukket. Sådan lød det fra Motorstyrelsen tilbage april 2019. I stedet skal værdifastlæggelsen håndteres af Motorstyrelsen selv, og systemet skal være klar 1. juli 2020. Men hvor langt er styrelsen egentlig med det arbejde? Og hvad godt skal der komme ud af omlægningen? Det var et af temaerne, da AutoBranchen Danmark deltog i et kontaktudvalgsmøde i sidste uge hos Motorstyrelsen i Aalborg.

Et gebyr i fokus

AutoBranchen Danmark mener, at et indgreb mod selvanmelderordningen var nødvendigt. Gitte Seeberg, adm. direktør hos AutoBranchen Danmark, har tidligere sagt:

“Statsrevisorerne har afsløret, at der blev svindlet med ordningen, og derfor har vi selvfølgelig fuld forståelse for, at der nu kommer mere kontrol med ordningen. Men vi mener ikke, at et gebyr på 2.000 kr. pr. bil står i rimeligt forhold til, hvor lang tid det tager at gennemføre en kontrol”.

På sidste uges møde med kontaktudvalget var der forståelse for, at gebyret ikke skal være højere end nødvendigt. Som noget nyt kan en bekendtgørelse ændre på gebyrets størrelse, hvilket vil gøre det langt nemmere at revidere gebyret løbende. Det forklarer Ida Nynne Daarbak Jensen, jurist hos AutoBranchen Danmark, der deltog på mødet. Hun supplerer:

“Der er tale om et omkostningsbestemt gebyr, der vil blive vurderet over en fireårig periode. Motorstyrelsens direktør, Jens Otto Størup, kunne oplyse, at gebyret er blevet sænket fra 1980 til 1950 kroner. Så det er allerede på vej i den rigtige retning. Det sagde direktøren med et glimt i øjet. Men både Jens Otto Størup og de øvrige ansatte i styrelsen understreger, at de løbende vil holde nøje øje med det omkostningsbestemte gebyr, og muligheden for en nedsættelse”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen og fortsætter:

“Gebyret skal med styrelsens ord dog kun dække omkostningerne til lønninger, it-systemer og betalingstransaktioner. Planen er, at der skal ansættes omkring 50 medarbejdere fremadrettet for at få opgaven med værdifastsættelse til at køre optimalt”.

Du kan læse mere om selvanmelderordningen og Motorstyrelsens øvrige opgaver i november-udgaven af magasinet NYT fra AutoBranchen Danmark.

Så mange eksportsager skal håndteres

Motorstyrelsen kan endnu ikke sige noget om det samlede omfang af opgaven med at værdifastsætte eksportbiler. Opgaven overtages endeligt af Motorstyrelsen 1. juli 2020, og dermed frafalder selvanmelder-muligheden.

I 2018 drejede sig det om ca. 36.000 eksportsager i alt – 23.000 eksportsager håndteret af selvanmelderordningen og 13.000 håndteret af Motorstyrelsen. Antallet af sagerne er dog, ifølge Motorstyrelsen, faldet i første halvår 2019. Derfor kan der blive revideret på det antal af ansatte, som skal håndtere systemet.

Lovforslaget til afskaffelse af selvanmelder-ordning2019-11-04T16:11:56+01:00

LE24 – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love – Afskaffelse af selvanmelderordningen

Fremsat 2. oktober 2019 og pt. til behandling i Skatteudvalget. Sat på dagsordenen til 3. behandling og vedtagelse d. 14. november 2019.

  • Obligatorisk toldsyn ved anmodning om eksportgodtgørelse
  • Bortfald af forhøjelse af eksportgodtgørelsen med 400 kr. ved toldsyn
  • Forlængelse af fristen for udbetaling af eksportgodtgørelse fra 3-9 uger
  • Forlængelse af muligheden for suspension af betalingsfristen fra 3-9 måneder
  • Bortfald af nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. ved import af brugte køretøjer

Kontrol og sanktioner

  • Skærpet bødepraksis
  • Udvidelse af kontrolbestemmelserne i registreringsafgiftsloven
  • Udvidelse af kredsen af virksomheder, som skal udfærdige en kontrakt ved salg og køb af køretøjer
  • Tvangsbøder ved manglende udlevering af materiale
  • Adgang til Eucaris

Leasing

REGAL § 3 b: Åbnes for mulighed for straksibrugtagning ved betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Ændring af leasingaftaler uden fornyet tilladelse (SKM2018.77.HR)

Bortfald af krav om anvendelse af standardformularer.

Adgang til Eucaris (EU-register). Skal anvendes til:

  • Understøttelse af momslovgivning
  • Indhentelse af dokumentation på tværs af EU-land
  • Forfølgelse af bødekrav
Go to Top