I de sidste to uger har mange selvanmeldere modtaget høringsbreve fra Motorstyrelsen, hvor de bliver bedt om at mangedoble deres sikkerhedsstillelse til Motorstyrelsen. AutoBranchen Danmark har udarbejdet et udkast til et standardsvar til selvanmeldere, der har fået tilsendt et høringsbrev om forhøjelse af deres sikkerhedsstillelse. Du kan finde standardsvaret nedenfor.
Mange selvanmeldere har fået tilsendt høringsbreve i forbindelse med det nye styresignal om forhøjelse af selvanmelderes sikkerhedsstillelse: Styresignal SKM.2019.562 – Trappemodel for fastsættelse af sikkerhedsstillelse for selvanmeldere efter registreringsafgiftsloven.
Styresignalet var sat til at træde i kraft d. 1. januar 2020. Men efter massivt pres fra AutoBranchen Danmark har Motorstyrelsen nu udskudt fristen for at stille den forhøjede sikkerhed til 1. februar.
I den forbindelse har Motorstyrelsen oplyst, at de vil sende endnu et brev til de selvanmeldere, der allerede har modtaget et høringsbrev. I brev nummer to udskydes kravet om at stille en forhøjet sikkerhed fra 1. januar til 1. februar.
Brevet vil annullere den fastsatte frist i det første høringsbrev, men det vil ikke ændre på sikkerhedsstillelsesbeløbet, som styrelsen mener, virksomheden skal stille.
Uenig i forslag til afgørelse
Brevene bliver sendt hurtigst muligt. Men nogle selvanmeldere, der allerede har modtaget brevet, har fået en frist til d. 13. december til at fremsende bemærkninger angående forslaget til forhøjet sikkerhedsstillelse. Når man ikke at få brevet inden fristen, skal høringssvaret indsendes inden frist på grundlag af første høringsbrev.
Nedenfor er en beskrivelse af de punkter, som AutoBranchen Danmark råder til, at man indsender som svar på høringsbrevet, hvis man er uenig i styrelsens forslag om forhøjelse af virksomhedens sikkerhedsstillelse.
Ved at klikke her, får du adgang til høringsbrevet som word-fil, klar til download
OBS. steder i høringsbrevet, du selv skal udfylde, er marketet med ‘fed’ skrift eller ‘xx’.
Ifølge styresignalet skal sikkerhedsstillelsen fremover gradueres, således den afspejler det afgiftstilsvar, som selvanmeldervirksomheden hæfter for. Der er foreslået en trappemodel bestående af 5 trin, hvor sikkerhedsstillen alene er afhængig af den månedlige afgiftsbetaling og den månedlige godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af køretøjer.
I henhold til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2 fremgår der følgende:
”Told- og skatteforvaltningen kan stille krav om højere sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar efter denne lov, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Told- og skatteforvaltningen kan med 1 måneds varsel til den første i en måned ændre kravet om sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt i forhold til tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den seneste regulering heraf, eller hvis told- og skatteforvaltningens fastsættelse af sikkerhedens størrelse har været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysninger.” (Vores understregning)
Med henvisning til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, er der efter vores opfattelse ikke hjemmel til at kræve øget sikkerhedsstillelse alene ud fra en selvanmelders månedlige afgiftsbetaling eller godtgørelse i forbindelse med eksport af køretøjer.
Hvis sikkerhedsstillelsen på kr. 500.000, jf. registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, skal forøges, skal der henses til følgende:
- Virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar
- Forretningsomfang
- Betalingshistorik
- Øvrige risikofaktorer
Der er således ikke hjemmel i registreringsafgiftsloven til at kræve en øget sikkerhed alene ud fra virksomhedens forventede månedlige afgiftstilsvar.
Skøn under regel
Det er vores opfattelse, at Motorstyrelsen med styresignalet sætter skøn under regel, da kravet til øget sikkerhedsstillelse alene sker på grundlag af virksomhedens afgiftstilsvar. Der henses ikke til, om der er en forøget risiko for, at statskassen vil lide tab. For at kunne kræve øget sikkerhedsstillelse skal der ligeledes henses til selvanmelderens betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Dette vil der ikke blive henset til, når der i henhold til styresignalet kan kræves øget sikkerhedsstillelse alene ud fra selvanmelderens afgiftstilsvar.
Det forhold, at Motorstyrelsen foreslår en sikkerhedsstillelse, der er højere end det, vi som selvanmelder skal afregne i registreringsafgift for en måned, er efter vores opfattelse uproportionalt.
Der skal hertil henses til, at Skatteforvaltningen har adgang til straks at afmelde en virksomhed for registreringsafgift, hvis virksomheden er i restance. Der bør således ikke være adgang til at kræve en sikkerhedsstillelse, der er højere end én måneds afgiftstilsvar.
Krav om en øget sikkerhedsstillelse bør efter vores opfattelse endvidere bero på en konkret vurdering, hvor Skatteforvaltningen må sandsynliggøre, at statskassen med stor sandsynlighed kan lide tab, jf. registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2.
Registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal efter vores opfattelse fortolkes således, at sikkerhedsstillelsen og statskassens risiko for tab i højere grad skal afspejlede størrelsen af det afgiftstilsvar, som virksomheden hæfter for. Der skal efter vores vurdering være en begrundet risiko for tab.
Denne risikovurdering mangler efter vores opfattelse at blive indarbejdet i styresignalet, hvorfor vi er uenig i forslaget til afgørelsen på en sikkerhedsstillelse på xx kr.
OBS: Vær opmærksom på, at dette punkt kun skal medtages, såfremt man ikke har modtaget et udskydelsesbrev, der udskyder fristen til 1. februar.
Høringsfristen
Vi mener ikke, at varslingen i registreringsafgiftsloven er iagttaget, henset til at virksomheden har fået en frist på xx antal dage, og dermed under en måneds varsel.
Motorstyrelsen udsendte det endeligt vedtagne styresignal den 14. november.
I henhold til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2 fremgår der følgende:
”Told- og skatteforvaltningen kan stille krav om højere sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar efter denne lov, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Told- og skatteforvaltningen kan med 1 måneds varsel til den første i en måned ændre kravet om sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt i forhold til tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den seneste regulering heraf, eller hvis told- og skatteforvaltningens fastsættelse af sikkerhedens størrelse har været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysninger.”
Vores opfattelse er herefter, at Motorstyrelsen med et varsel på en 1 måned til den første i en måned kan ændre kravet om sikkerhedsstillelse fra de tidligere opkrævede 500.000 kr. til et forhøjet beløb efter trappemodellen.
Vores virksomhed har modtaget høringsbrev xx dato, hvilket vil sige, at virksomheden er blevet varslet xx antal dage til at stille den forhøjede sikkerhedsstillelse. Dette mener vi er i strid med registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2 da virksomheden har fået under en måneds varsel (dette skal man kun skrive, hvis man ikke har fået en måneds varsel).
Det betyder, at vi med (under) en måneds varsel skal:
1) Kunne booke et møde med banken/kreditgiver, og samtidig få et svar på om de kan opnå den af Motorstyrelsen krævede sikkerhedsstillelse.
2) Nå at svare Motorstyrelsen på udkastet til afgørelsen.
3) Såfremt virksomheden ikke kan opnå kredit, forsøge at lave omstruktureringer i virksomheden, så denne kan nå at indstille virksomheden på, at de ikke længere er selvanmeldere.
Vores brancheorganisation, AutoBranchen Danmark, har i et svar fra Motorstyrelsen fået oplyst, at det efter Motorstyrelsen opfattelse ikke er hjemlen i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, der skal benyttes i forbindelse med kravet om forhøjelse af sikkerhedsstillelsen, men skatteforvaltningsloven § 19, stk. 3, hvoraf fremgår:
”Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.”
Det er vores opfattelse, at Motorstyrelsen ikke kan henvise til skatteforvaltningslovens høringsfrist i nærværende sager, da der er indført en særhjemmel i registreringsafgiftsloven på én måned, hvis sikkerhedsstillelsen skal forøges. Hvis Motorstyrelsen ikke giver virksomhederne en frist på én måned, må afgørelserne anses for ugyldige.
Det skal endvidere bemærkes, at Motorstyrelsens krav om forøgelse af sikkerhedsstillelsen med virkning pr. 1/1 2020 er en ekstraordinær kort frist her i december måned. Der er alene 12 arbejdsdage tilbage inden vi rammer helligdagene. Det er hverken et rimeligt eller sagligt varsel, og er i øvrigt uproportionelt. Ved fastsættelse af fristen bør der gives virksomheden rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje konsekvenserne af forslaget til afgørelsen. I den forbindelse bør Motorstyrelsen efter vores opfattelse tage hensyn til omfanget af oplysningerne og til sagens eller oplysningernes karakter, herunder at virksomhederne ikke tidligere har haft lejlighed til at udtale sig om sagen, samt at virksomheden er bundet af at afvente banken/kreditgivers tilbagemelding for at kunne tage konkret stilling til Motorstyrelsens krav om forhøjelse af sikkerhedsstillelsen.
Vi mener på baggrund af ovenstående anbringender, at Motorstyrelsen forslag til en forhøjelse af vores sikkerhedsstillelse til xx kr. er forkert, uhjemlet og uproportional, hvorfor vi bestrider Motorstyrelsen forslag til afgørelse, og vi henstiller til, at Motorstyrelsen ændre deres forslag til afgørelse.