Det er ingen let opgave at være autolakerer i Danmark. Måske skal du på én og samme tid håndtere kunder, lave regnskab, indkøbe materialer, være opdateret på dit laksystem, sikre den gode dialog med skadeværkstedet – og, nå ja, udføre dit håndværk med selve lakeringen.
Det er altid en god idé at få input udefra til alle de led og processer, som tilsammen udgør din virksomhed. René Thomsen, lak- og karrosserikonsulent hos AutoBranchen Danmark, arbejder med netop den type af rådgivning. Derfor kan du som medlem altid ringe til ham og få gode råd og fif. Eller du kan sætte et møde op med ham.
“Jeg kan både rådgive om helt jordnære ting til at optimere forretningen, men jeg lytter også meget gerne til input om generelle forhold for autolakererne i Danmark. Sidstnævnte er en vigtig del af AutoBranchen Danmarks løbende arbejde med at sikre de bedste forretningsvilkår som muligt for dem, der arbejder med lak og karrosseri”, siger René Thomsen.
Kender selv gamet
René Thomsen er selv udlært autolakerer i 1992 og har arbejdet som selvstændig i 16 år på Fyn. Derfor kender han gamet med autolakering ind og ud.
“Det er godt, at medlemmerne og jeg er på bølgelængde, når vi taler vilkår, optimering og lignende blandt autolakererne og karrosseriteknikerne, for jeg har selv været i det i rigtig mange år. På den måde samler jeg også input sammen, når vi arbejder politisk på området, og når vi generelt skriver om og dækker forretningsvilkår for vores medlemmer”, forklarer René Thomsen.
Kontakt René Thomsen
AutoBranchen Danmark har en særlig support-afdeling for medlemmer, der arbejder med lak og eftermarkedet. Du kontakter René Thomsen på:
Stort univers med support til lak- og eftermarkedet
AutoBranchen Danmark yder support inden for en lang række områder relevant for autolakerere og eftermarkedet.
- Vi yder support til Autotaks, hvor erfaren og tidligere taksator sidder klar til at hjælpe. Det kan du læse mere om her
- Vil du høre mere om kvalitetsstandarden KS 2000 og øvrige certificeringer, kan du læse mere om det her
- Vil du på kursus i Autotaks, tilbyder vi en række endagskurser. Du finder det næste her
- Vil du undgå bøder fra Arbejdstilsynet? Læs mere om kontrol af friskluftsystemet her