AutoBranchen Danmark yder support til Autotaks, og som abonnement er der fire særligt gode grunde til at benytte supportfunktionen. Dem løber vi igennem her:
1. Hurtig hjælp til login
Uanset om man er flittig bruger eller en mere sjælden gæst på Autotaks/forsi-hjemmesiden, kan systemet drille. Det kommer bedst til udtryk, når man skal logge på systemet, inden man kan begynde at opgøre skader.
AutoBranchen Danmarks Autotaks-support hjælper selvfølgelig brugere med at nulstille kodeord – det eneste, man typisk skal have klar, er reparatørnummeret, og så kan være supportfunktion klare resten.
2. Hjælpende hånd med skærmdeling
Det kan også være, at man har svært ved at finde rundt i Autotaks-systemet eller har glemt, hvor/ hvordan man noterer en bestemt type opgave. Her kan vores supportfunktion bruge skærmdeling, så vores konsulent kan overtage brugerens skærm og guide rundt i systemet på den måde. Det kan være en hurtig og effektiv løsning, hvis der er travlt på værkstedet.
3. Vejledning øger omsætning
AutoBranchen Danmarks supportfunktion må ikke udfærdige skadesrapporter for brugere – det skal man selv sørge for.
Men indlagt i AutoBranchen Danmarks support ligger vejledning til korrekte skadesopgørelser. Det er vigtigt for alle samarbejdspartnere, fordi korrekte skadesrapporter er afgørende for, at man argumenterer på lige vilkår – uanset om man er autolakerer eller karrosseritekniker.
Den løbende support til Autotaks viser hos AutoBranchen Danmark, at der er mangler på næsten hver femte skadesrapport. Ofte ringer brugere ind til supporten for at den sidste vejledning, inden rapporten sendes. Men selv her konstaterer vi løbende fejl og mangler. Dem kan supportfunktionen være med til at fjerne.
4. Nyheder og særtillæg
Autotaks-systemet rummer utrolig mange funktioner – uanset hvilket køretøj, man arbejder på. For autolakererne kan det være en jungle at kontrollere, om tre og firelagsopgaver er beregnet korrekt.
For karrosseriteknikerne kan det være opgaver omkring sideliggende dele, som driller. Uanset opgavetype kan AutoBranchen Danmarks supportfunktion biddrage med nyeste viden på området.
Hertil sender AutoBranchen Danmark hver uge nyheder ud, som blandt omhandler Autotaks og systemets løbende vedligeholdelse, opdateringer, fejl og mangler. Som led i supportfunktionen er AutoBranchen Danmark nemlig i tæt dialog med Forsikring & Pension (F&P), som ejer og driver systemet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her, hvis du vil være ajour med Autotaks.