Nye miljøzoner på tale: Her er fakta om udskældte dieselbiler i Danmark

Hvis Danmark får en ny regering efter folketingsvalget, peger flere pile på, at miljøzonerne i landets største biler kan blivr strammet. Mest markante ændring er, at personbiler sandsynligvis bliver omfattet af de krav, som i dag kun gælder lastbiler og busser. Ifølge både SF’s formand Pia Olsen Dyhr og Frank Jensen, Københavns socialdemokratiske Overborgmester, bør reglerne ved miljøzonerne nemlig også gælde personbiler.

Ifølge Politikens oplysninger findes der kun seks miljøzoner i Europa ud af 256, som ikke omfatter personbiler. Derfor er SF og Socialdemokratiet i København meget optaget af at sætte ind her. Og her er det især motorer ældre end Euro 6, som er i centrum. Og igen nævnes luftforurening og dieselbiler. Men hvad er egentlig op og ned i den diskussion, når man kigger på faktiske målinger?

Sådan er status på den danske bilpark

De eksisterende miljøzoner trådte  i kraft i 2010 ud fra Euro 4-normen, der har 15 år på bagen. Hvis miljøzonerne fremover kommer til at omfatte personbiler, er det vigtigt at vide, hvor mange biler i Danmark, som overholder hvilke normer i forhold til miljøpåvirkningen og i sidste instans påvirkningen af folkesundheden blandt de borgere, som bor i de større byer.

Den aktuelle bestand af personbiler i Danmark frem til 28. april 2019 er 2.618.202. Det viser tal fra bilstatistik.dk. H

SF og Socialdemokratiet i København vil have personbiler til også at være omfattet af nye miljøzoner, der blev sat op i 2010. Det er et forslag, som har været fremsat af forskellige partier løbende. Det kommende folketingsvalg kan dog sætte skub i sagen. (Foto: artikel i Politiken den 2. maj 2019)

vis man segmenterer på euronormer, har 815.683 biler i Danmark en Euro 6 eller nyere motor. Det er afgørende i forhold til udledning af partikler og NOx. Tilsvarende findes der 656.969 biler på Euro 5.

Med Euro 5 eller nyere er udslippet af bl.a. partikler og NOx fra det enkelte køretøj, er nedbragt til under 95 procent af niveauet, fra før euro-normerne blev indført i 1992.

Hvis man kigger på andelen af biler i Danmark, som ifølge bilstatistik.dk er der indregistreret første gang mellem 3. januar 2000 og 1. januar 2011, der omfatter de første fire euro-normer, kører der 925.353 biler af dem rundt i Danmark.

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark mener, at det er vigtigt for politikerne at kigge på, hvor problemet med forbrændingsmotorerne egentlig ligger, hvis man vælger at ændre på miljøzonerne.

“AutoBranchen Danmark har det som en vigtig prioritet at bidrage til den grønne omstilling af bilparken. Men derfor er det også vigtigt at kigge på, hvilke motorer, som forurener mest. Man kan eksempelvis ikke nødvendigvis skære alle dieselmotorer over en kam. Politikerne bør kigge på fakta, hvis de vil stramme miljøzonerne”, siger Gitte Seeberg.

En virkelighed med diesel

Ud af de godt 2,6 millioner personbiler, som i dag findes i dag i Danmark, er godt 811.000 af dem drevet af diesel. Ud af dem er næsten 500.000 udstyret med motorer, som er Euro 5 eller nyere, hvilket har en positiv påvirkning på bilens miljøpåvirkning. Det betyder derfor, at politikernes fokus især skal rettes mod de resterende 300.000 ældre dieselmotorer.

Moderne dieselbiler fra efter 1. januar 2011, og dermed Euro 5-normen, er alle fra fabrikken udstyret med partikelfilter (DPF). Et partikelfilter reducerer antallet af sodpartikler fra motoren.

Uanset type af filter, mindsker et partikelfilter udledningen af sodpartikler med 95 procent. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af ældre biler i Danmark er faldende, og at gennemsnitsalderen for en bil i Danmark anno 2018 er 8,8 år. Derfor vil en voksende andel af bilerne overholde de stramme miljøkrav.

Med finansloven 2019 vil ejere af dieselbiler fra før 2006  kunne få en skrotpræmie på i alt 5.000 kr. ved skrotning af deres bil. Finansloven afsætter 70 mio. kr. 2019, 29 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021. Herudover afsættes 29,2 mio. kr. i 2019 og 23,5 mio. kr. i 2020 til finansiering af afledte økonomiske konsekvenser af initiativet. Initiativet har positive afledte konsekvenser i 2021 på 0,3 mio. kr. Ifølge miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har godt 10.000 bilejere benyttet sig af den mulighed.

Forbedret luftkvalitet i hovedstaden

Hvis man kigger luftforureningen i København, viser effekten af dieselpartikelfiltre sig også. Tal fra Nationalt center for miljø og energi og Drivkraft Danmark viser, at luftforureningen på den trafikerede H.C. Andersens Boulevard er faldet med 25 procent siden 1980’erne. Det er både andelen af partikler og NOx, som har været i kraftig tilbagegang i de københavnske gader. Også svovlindholdet i benzin og diesel er faldet par 2.000 ppm i 1988 til 10 ppm.

“Heldigvis går det den rigtige vej, når vi taler den overordnede luftforurening i hovedstaden. Det betyder ikke, at der stadig er en del af vognparken, som det giver god mening at kigge nærmere på. Og desværre dør mange danskere stadig af luftforurening i de større byer. Derfor kigger mange storbyer også på strammere miljøzoner eller forbud i de her år. Men debatten skal  bare være på et oplyst grundlag, især om dieselbiler”, forklarer Gitte Seeberg.

Luften er blevet bedre i København de sidste 30 år på trods af en voksende trafikmængde. Men derfor dør mange mennesker stadig for tidligt af luftvejsygdomme som følge af forurening. (Kilder: Nationalt center for miljø og energi og Drivkraft Danmark.)

Sådan ser overblikket ud for benzin- og dieselbiler, når det handler om Euro-normerne.