Det er et de spørgsmål, som AutoBranchen Danmarks jurister ofte er blevet stillet i de sidste uger. AutoBranchen Danmark har derfor bedt Motorstyrelsen om at uddybe reglerne.
Siden AutoBranchen Danmark omtalte den nye bekendtgørelse om ændring af registreringsafgift fra den 18. september 2019, har der været stor aktivitet på AutoBranchen Danmarks sociale medier, og telefonerne har været rødglødende i den juridiske afdeling.
Spørgsmålene har især kredset sig om en bestemt formulering i bekendtgørelsen om registreringsafgifts § 32. Efter lovændringen er det nu klart præciseret, at ”alene lejlighedsvis udlejning” ikke berettiger til fradraget. Konsekvensen af denne ændring er, at det ikke er tilstrækkeligt, at et køretøj eksempelvis har været udlejet nogle få gange. Det drejer sig udelukkende om køretøjer, der er seks måneder gamle eller ældre regnet fra første indregistrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet.
Efter ændringen kræves det nu, at køretøjet ”langt overvejende” har været anvendt til udlejning eller udlån. De meget afgørende passager i bekendtgørelsen giver plads til en ikke ubetydelig fortolkning, som AutoBranchen Danmarks medlemmer har søgt en afklaring på.
Da AutoBranchen Danmark bad Motorstyrelsen om en præcisering, angav styrelsen at ”langt overvejende” nødvendigvis må betyde, at den særlige anvendelse udgør ”væsentligt mere end halvdelen”. Eftersom der er tale om en skønssag, er det vigtigt, at ejere af demo- og udlejningsbiler samler dokumentation for kørsel i form af fx køresedler, hvis de ønsker at opnå fradraget for særlig anvendelse.
Motorstyrelsen har oplyst AutoBranchen Danmark, at det er deres vurdering, at køretøjer, som udelukkende har været anvendt til særlige formål (fx udlejning), vil kunne opfylde kravet om ”langt overvejende”. Anvendelse til særlige formål skal kunne dokumenteres, jf. ordlyden i bestemmelsen.
For køretøjer, der har været anvendt til særlige formål, men som også har været brugt til almindelige formål – eksempelvis ”udlån” (fri bil) til ansatte – skal der efter Motorstyrelsens opfattelse foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse. Dette skal gøres, for at afgøre hvorvidt køretøjet har været anvendt langt overvejende til særlige formål, og dermed er berettiget til at opnå fradraget. Her vil det f.eks. være naturligt, at forholdet mellem summen af antallet af kørte kilometer til henholdsvis særlige formål og de andre formål, indgår i vurderingen.