I AutoBranchens ArbejdsgiverForening brænder vi for at yde vores medlemmer den bedste hjælp i hverdagen, og derfor arbejder vi også hele tiden på at forbedre vores ydelser og services. I den forbindelse har vi brug for jeres tilkendegivelser og derfor udsendte vi i løbet af april en medlemstilfredshedsundersøgelse via mail.

Undersøgelsen er sendt til den virksomhedsansvarlige, men er det normalt jeres bogholder, værkstedschef/eftermarkedschef eller regnskabschef, som har kontakten til ABAF på det personalejuridiske område, er denne person selvfølgelig velkommen til at udfylde spørgeskemaet.

Undersøgelsen omhandler alene  AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF), det vil sige jeres medlemsydelser vedrørende personalerådgivning herunder overenskomster, ansættelser, opsigelser, advarsler og andre personalejuridiske henvendelser. Den tager max. 3-5 minutter at udfylde, og som tak for hjælpen kvitterer vi med muligheden for at vinde en middag for to.

Vi trækker lod om i alt 5 x 1 Smartboks med en middag for 2 blandt de indsendte besvarelser.

Fristen for at deltage er torsdag d. 16. maj 2019 – På forhånd tak for hjælpen.