OBS: Vær opmærksom på, at dette punkt kun skal medtages, såfremt man ikke har modtaget et udskydelsesbrev, der udskyder fristen til 1. februar.

Høringsfristen

Vi mener ikke, at varslingen i registreringsafgiftsloven er iagttaget, henset til at virksomheden har fået en frist på xx antal dage, og dermed under en måneds varsel.

Motorstyrelsen udsendte det endeligt vedtagne styresignal den 14. november.

I henhold til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2 fremgår der følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan stille krav om højere sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar efter denne lov, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Told- og skatteforvaltningen kan med 1 måneds varsel til den første i en måned ændre kravet om sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt i forhold til tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den seneste regulering heraf, eller hvis told- og skatteforvaltningens fastsættelse af sikkerhedens størrelse har været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysninger.”

Vores opfattelse er herefter, at Motorstyrelsen med et varsel på en 1 måned til den første i en måned kan ændre kravet om sikkerhedsstillelse fra de tidligere opkrævede 500.000 kr. til et forhøjet beløb efter trappemodellen.

Vores virksomhed har modtaget høringsbrev xx dato, hvilket vil sige, at virksomheden er blevet varslet xx antal dage til at stille den forhøjede sikkerhedsstillelse. Dette mener vi er i strid med registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2 da virksomheden har fået under en måneds varsel (dette skal man kun skrive, hvis man ikke har fået en måneds varsel).

Det betyder, at vi med (under) en måneds varsel skal:

1) Kunne booke et møde med banken/kreditgiver, og samtidig få et svar på om de kan opnå den af Motorstyrelsen krævede sikkerhedsstillelse.

2) Nå at svare Motorstyrelsen på udkastet til afgørelsen.

3) Såfremt virksomheden ikke kan opnå kredit, forsøge at lave omstruktureringer i virksomheden, så denne kan nå at indstille virksomheden på, at de ikke længere er selvanmeldere.

Vores brancheorganisation, AutoBranchen Danmark, har i et svar fra Motorstyrelsen fået oplyst, at det efter Motorstyrelsen opfattelse ikke er hjemlen i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, der skal benyttes i forbindelse med kravet om forhøjelse af sikkerhedsstillelsen, men skatteforvaltningsloven § 19, stk. 3, hvoraf fremgår:

”Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.”

Det er vores opfattelse, at Motorstyrelsen ikke kan henvise til skatteforvaltningslovens høringsfrist i nærværende sager, da der er indført en særhjemmel i registreringsafgiftsloven på én måned, hvis sikkerhedsstillelsen skal forøges. Hvis Motorstyrelsen ikke giver virksomhederne en frist på én måned, må afgørelserne anses for ugyldige.

Det skal endvidere bemærkes, at Motorstyrelsens krav om forøgelse af sikkerhedsstillelsen med virkning pr. 1/1 2020 er en ekstraordinær kort frist her i december måned. Der er alene 12 arbejdsdage tilbage inden vi rammer helligdagene. Det er hverken et rimeligt eller sagligt varsel, og er i øvrigt uproportionelt. Ved fastsættelse af fristen bør der gives virksomheden rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje konsekvenserne af forslaget til afgørelsen. I den forbindelse bør Motorstyrelsen efter vores opfattelse tage hensyn til omfanget af oplysningerne og til sagens eller oplysningernes karakter, herunder at virksomhederne ikke tidligere har haft lejlighed til at udtale sig om sagen, samt at virksomheden er bundet af at afvente banken/kreditgivers tilbagemelding for at kunne tage konkret stilling til Motorstyrelsens krav om forhøjelse af sikkerhedsstillelsen.

Vi mener på baggrund af ovenstående anbringender, at Motorstyrelsen forslag til en forhøjelse af vores sikkerhedsstillelse til xx kr. er forkert, uhjemlet og uproportional, hvorfor vi bestrider Motorstyrelsen forslag til afgørelse, og vi henstiller til, at Motorstyrelsen ændre deres forslag til afgørelse.