Hvis en person modtager en præmie eller anden form for betaling for at udbrede et bestemt budskab for virksomheden, bliver præmiegiveren markedsført. Det skal derfor klart og tydeligt fremgå, at det er reklame, sponseret af, eller betalt af virksomheden.

I konkurrencer er der ofte skjult reklame ved præmiering. Deltagerne får muligheden for at deltage i en konkurrence, og som ”betaling” skal de sprede et budskud ved enten f.eks. at ”like” eller kommentere opslaget.

Hvis det fremgår klart, at der er tale om en konkurrence, er der ikke tale om skjult reklame. Det kunne fx være tilfældet, hvis en virksomhed skrev følgende: ”KONKURRENCE! Like vores side for at være med i konkurrencen om et par nye vinterhjul”. Her vil modtageren være klar over, at vedkommende, der likede eller kommenterede opslaget, gjorde det for at være med i konkurrencen om et sæt vinterhjul.