Det er på tide, at afgiftssystemet lægges om. Der bør indføres en grøn teknisk registreringsafgift, som skal fremme antallet af grønne biler i Danmark. Den nye afgift skal også gøre det mere fordelagtigt at vælge de mest sikre biler med moderne sikkerhedsudstyr.

Den tekniske afgift kan sættes sammen på flere måder, men AutoBranchen Danmark mener, at den skal gradueres efter bilens CO2-udledning. Denne form for teknisk afgift vil være langtidsholdbar, da den også kan rumme brintbiler og fremme de grønneste fossile biler. Dertil skal der være et fradrag for eller en afgiftsfritagelse for sikkerhedsudstyr.