Moderne biler har et stærkt stigende antal dyre og avancerede sikkerhedssystemer. De avancerede sikkerhedssystemer afværger mange ulykker, men de kræver også store økonomiske investeringer af værksteder, der skal indkøbe specialværktøj og efteruddanne medarbejdere for at kunne vedligeholde og reparere dem.

Autobranchen Danmark arbejder for, at autobranchen og forsikringsbranchen tager et fælles ansvar for at sikre den gode kvalitet i de udførte skadesreparationer. Det skal afspejles både i forsikringsselskabernes indkøbspolitik samt hos de værksteder og lakerer, der skal udføre reparationer efter bilfabrikantens forskrifter.