En kunde har oplysningspligt, men det er forhandleren, som løber en risiko, hvis ovenstående ikke undersøges, grundet forhandlerens pligt til at undersøge det købte. Det er ligeledes forhandleren, der også regnes som den professionelle part, der skal kunne bevise, at kunden har været i ond tro ved ikke at oplyse om forhold, som forhandleren efterfølgende finder ud af.