Forhandleren har stadig et krav mod den person, som har skrevet under på, at en bil er gældfri, eller som har undladt at oplyse om en restgæld eller et udlæg. Det vil være et personligt krav mod den pågældende sælger.

Udsigterne til at få et sådant krav indfriet er dog ikke de bedste, da en kunde, som vælger at give urigtige oplysninger, sandsynligvis har problemer med at betale. Dermed vil der være en risiko for, at forhandleren ikke kan få sit krav opfyldt. Derfor opfordres der kraftigt til, at alle indkøbte biler tjekkes for hæftelser.