Politiske forslag om praktikpladskrav, også kendt som dimensionering, samt kvoter på erhvervsskolerne skader erhvervsuddannelserne. Hvis man dimensionerer auto-uddannelserne, kommer der en adgangsbegrænsning på Grundforløb 2, så elever ikke kan begynde på uddannelsen uden en praktikplads. Det kan resultere i, at færre unge vælger eller kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Erfaringen siger nemlig at elever, som begynder på Grundforløb 2 uden en praktikplads fra starten af med stor sandsynlighed alligevel får en aftale undervejs.

I 2017 arbejdede AutoBranchen Danmark hårdt for at sikre frit optag på autolakereruddannelsen, som ellers var blevet underlagt praktikplads-krav. Hvis det arbejde ikke var lykkedes, ville uddannelsen med stor sandsynlighed være blevet lukket i dag. Der er brug for at tiltrække flere faglærte og ikke stille unødvendige forhindringer op.