AutoBranchen Danmark inviterer nu alle aktører til en grundig og bred debat om skadesbranchens fremtid, efter at en netop foretaget analyse har dokumenteret, at det er meget svært at tjene penge i branchen.

Samlet set konkluderer analysen at skadesbranchens økonomi ikke er bæredygtig – og AutoBranchen Danmark mener derfor, at den bør tilføres flere penge ved at højne betalingen for de services, der leveres. 

AutoBranchen Danmarks har netop udgivet et diskussionsoplæg, Skadesbranchens fremtid, som  i uge 8 blive sendt ud til alle medlemmer, i form af et indstik i Magasinet AutoBranchen Danmark. Du kan også læse oplægget og analysens konklusioner her: Skadesbranchens fremtid

I forlængelse heraf, er der planlagt to debatmøder i slutningen af marts, hvor vi håber at rigtig mange vil komme og deltage i diskussionen om skadesbranchens fremtid. Møderne afholdes i henholdsvis hos IBC i Kolding den 28. marts og RTC i Roskilde den 29. marts.  

“Formålet er at ridse nogle problemstillinger op. Det kan både være i forhold til rabatten, i forhold til de mange services til forsikringsselskaberne, der ikke modtages betaling for og i forhold til autolakerernes underleverandørsituation, men det er også meget andet, herunder naturligvis indkøbspresset fra forsikringsselskaberne, der betyder, at timepriserne mange steder ikke er steget i årevis. Det er ikke noget, vi kan og skal finde fælles løsninger på sammen, men vi tror nu engang på, at vi i fællesskab står stærkere end hver for sig, ja, vi tror på, at vi kan styrke branchen, hvis vi står mere sammen og diskuterer fremtiden sammen,” siger Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark. 

Arrangementerne er åbne for alle, men tilmelding er nødvendig.

+ Tilføj til Outlook