Torsdag den 29. september 2022 får du igen mulighed for at blive klogere på branchen og dens udvikling, når AutoBranchen Danmark afholder årsdag i de unikke omgivelser hos Remisen i Brande. Ligesom sidste år har vi sammensat et spændende program, hvor der er noget for alle. Hvad enten du interesserer dig for nye biler, brugte biler eller eftermarkedet, så er der noget relevant for dig.

Transportminister Trine Bramsen vil bl.a. fortælle om fremtidens lademuligheder langs de danske veje.

Rasmus Huus som er salgsdirektør i NIO Danmark vil fortælle om, hvordan NIO opbygger og udbreder sit nye bilmærke. NIO udfordrer bl.a. normerne for markedsføring med deres NIO-houses og tilbyder udskiftning af flade batterier på få minutter.

Du får igen mulighed for at tilmelde dig forskellige fagsnakke, så du kan sammensætte dagen præcis som du ønsker.

På fagsnakkene kan du bl.a. møde Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen. Du kan blive klogere på agentmodeller, abonnementsakademi, høre om kundernes ændrede købsmønstre ved Bo Jakobsen, kommerciel direktør i Santander Consumer Bank, og du kan komme til workshops i autotaks for at lære om korrekt afregning. Autobranchen er i bevægelse for tiden, derfor kan du også komme med til panelsnak om medarbejdernes nye roller både i salgslokalerne og på værkstedet.

De 9 forskellige fagsnakker er:

11.45-12.30: Fagsnakke 1 (Der vælges én af tre nedenfor)
Fremtidens samarbejde mellem finansieringsselskaber og bilforretninger v/ Bo Jakobsen fra Santander Consumer Bank
Abonnementsforretningen kan skabe en tættere relation til kunderne og øge mersalget v/Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe
Samarbejdet mellem forsikringsselskab og autobranche v/ Børge Fabrin Brodersen fra Gjensidige
13.15-14.00: Fagsnakke 2 (Der vælges én af tre nedenfor)
Motorstyrelsens prioriteter i den kommende tid v/ Jørgen Rasmussen direktør i Motorstyrelse
Paneldebat: Hvordan er kompetencerne i gang med at forandre sig i en bilforretning v/ Johnny Nedergaard og Morten Porsmose
Hør om de fordelagtige samarbejdsaftaler mellem lak og karrosseri v/ Abid Khan juridisk chef og Nicky Bobak eftermarkedschef fra AutoBranchen Danmark
14.00-14.45: Fagsnakke 3 (Der vælges én af tre nedenfor)
Agentmodellen – hvad er den rigtige og ”falske” agentaftale v/ Abid Khan juridisk chef i AutoBranchen Danmark og Asbjørn Fallesen advokat hos Fallesen & Andersen
Workshop i Autotaks – sådan takserer du korrekt v/ Nicky Bobak, Lars Baun Vilhelmsen og Jørgen Petersen fra AutoBranchen Danmark
Grønt bilhus: Få styr på dit klimaaftryk – og spar penge v/ Bendt Ransborg Hejerholt, Nordic Green Solutions

Dagens program:

  • 08.00-09.00: Morgenmad og indtjekning
  • 09.00-09.05: Bestyrelsesformand Hans-Jørgen Jørgensen byder velkommen
  • 09.05-09.30: Administrerende direktør Gitte Seeberg: Året der er gået i autobranchen
  • 09.30-10.00: Transportminister Trine Bramsen: Sådan elektrificerer vi bilparken
  • 10.00-10.45: Politisk kommentator Hans Engell: Sådan ændrer valget dansk politik
  • 10.45-11.05: KAFFEPAUSE
  • 11.10-11.40 Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: Hvordan ser fremtidens autobranche ud
  • 11.45-12.30: Fagsnakke 1 (Der vælges én af tre nedenfor)
  • 12.30-13.10: FROKOSTBUFFET
  • 13.15-13.55: Fagsnakke 2 (Der vælges én af tre nedenfor)
  • 14.00-14.45: Fagsnakke 3 (Der vælges én af tre nedenfor)
  • 14.45-15.10: KAFFE & AUTOKAGE
  • 15.10-15.55: Salgsdirektør i NIO Danmark Rasmus Huus: Ny elbil i Danmark, nye kundeoplevelser i fokus
  • 15.55-16.00: Administrerende direktør Gitte Seeberg: Afrunding af årsdagen
+ Tilføj til Outlook