Undersøgelse af byttebil

Tjekliste til at undersøge en byttebil2021-04-26T12:48:58+02:00

En forhandler har, når han eller hun køber en bil af en kunde, en undersøgelsespligt. Undersøgelsespligten kan spænde fra at undersøge bilens produktionstidspunkt, til at undersøge bilens kilometertal, bilens stand ved en simpel undersøgelse eller ved at prøvekøre bilen. En anden ting kan være at undersøge, om bilen er behæftet i form af ejendomsforbehold, restgæld, eller udlæg.

Kundens oplysningspligt2020-01-16T12:06:56+01:00

En kunde har oplysningspligt, men det er forhandleren, som løber en risiko, hvis ovenstående ikke undersøges, grundet forhandlerens pligt til at undersøge det købte. Det er ligeledes forhandleren, der også regnes som den professionelle part, der skal kunne bevise, at kunden har været i ond tro ved ikke at oplyse om forhold, som forhandleren efterfølgende finder ud af.

Tjek tinglysningen2020-01-16T12:11:15+01:00

En bil kan undersøges for hæftelser på www.tinglysning.dk under ”Bilbogen”. Bilbogen er kendetegnet ved, at en hæftelse skal fremgå af denne for at kravet holder over for tredjemand.

Det betyder, at en tredjemand som hovedregel ikke kan kræve en bil udleveret fra en godtroende køber, hvis kravet ikke er anmeldt til Bilbogen – men det betyder også, at en godtroende køber (forhandleren) kan blive nødsaget til at udlevere bilen til en panthaver, hvis kravet står i Bilbogen og forhandleren blot har undladt at undersøge den.

Hvis man som forhandler har købt en bil, solgt den videre og efterfølgende fundet ud af, at der er hæftelser i bilen, er den umiddelbare løsning at tage bilen tilbage. Herefter skal forhandleren forsøge at komme i kontakt med sælgeren

Hvis det ikke er muligt, kan forhandleren kontakte udlægshaver. Der vil i mange tilfælde kunne laves en aftale med udlægshaver om en forligsmæssig løsning, hvor der betales et mindre beløb, mod at udlægget bliver aflyst.

Gældfri bil2020-01-16T12:13:55+01:00

Forhandleren har stadig et krav mod den person, som har skrevet under på, at en bil er gældfri, eller som har undladt at oplyse om en restgæld eller et udlæg. Det vil være et personligt krav mod den pågældende sælger.

Udsigterne til at få et sådant krav indfriet er dog ikke de bedste, da en kunde, som vælger at give urigtige oplysninger, sandsynligvis har problemer med at betale. Dermed vil der være en risiko for, at forhandleren ikke kan få sit krav opfyldt. Derfor opfordres der kraftigt til, at alle indkøbte biler tjekkes for hæftelser.

Brug for hjælp til et andet juridisk område?

Her søger du efter et emne ⬇

Prøv: fortrydelsesret, annoncer, formularer eller lignende … 

Eller går til oversigt over alle emner ⬇

Alle vores juridiske ekspertområder oplistet … 

Juridisk hjælp er forbeholdt
medlemmer af AutoBranchen Danmark

Go to Top