Salgsfremmende foranstaltninger

Hvad betyder salgsfremmende foranstaltninger ved et bilsalg?2021-04-23T15:50:52+02:00

Af markedsføringsloven § 6, stk. 1 fremgår, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Bestemmelsen om salgsfremmende foranstaltninger i den tidligere markedsføringslov er ophævet. Dog er lovbemærkningerne til den tidligere bestemmelse i vidt omfang videreført i bemærkningerne til den gældende bestemmelse om vildledende undladelser i § 6, stk. 1.

Hvad betyder salgsfremmende foranstaltninger?2020-01-16T13:37:16+01:00

Salgsfremmende foranstaltninger er markedsføringsinitiativer ud over det sædvanlige, med det formål at fremme omsætningen. En erhvervsdrivendes tiltag, der gør den erhvervsdrivendes varer eller tjenesteydelser mere tillokkende eller attraktive for forbrugerne, end de ville have været uden sådanne tiltag, der typisk anvendes i begrænset tidsrum og/eller under bestemte betingelser, og som har til formål at sælge enten varer eller tjenesteydelser. Eksempelvis ”køb en bil og få et sæt vinterhjul med”.

En salgsfremmende foranstaltning, såsom tilgift, rabatmærker, rabat- og bonussystemer, præmiekonkurrencer og lignende, skal markedsføres så tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for kunden. Dette gælder uanset, om markedsføringen sker i aviser eller på internettet.

Der må ikke udelades væsentlig information og kunden må ikke vildledes. Derfor skal der tages forbehold og/eller begrænsninger, f.eks. tidsmæssige, geografiske eller aldersmæssige begrænsninger, skal oplyses ligeså tydeligt, som selve tilbuddet.

Kunden skal dermed kunne sætte sig ind i betingelserne inden købet af den vare eller tjenesteydelse, som den salgsfremmende foranstaltning er knyttet til.

Det skal du vide om tillægsydelser2020-01-16T13:38:31+01:00

Hvis den salgsfremmende foranstaltning er en tillægsydelse, f.eks. et sæt vinterhjul, skal handelsprisen af tillægsydelsen oplyses. Handelsprisen er den pris, tillægsydelsen normalt ville have kostet hos den erhvervsdrivende, og skal ikke forveksles med indkøbsprisen.

Som udgangspunkt skal oplysning om værdien af tillægsydelsen fremgå. Hvis handelsværdien ikke kan oplyses, skal ydelsen være detaljeret beskrevet. Hvis værdien er ubetydelig, stilles der efter en konkret vurdering ikke krav om oplysning af værdien.

Det skal du vide om rabatkuponer og bonusser2020-01-16T13:40:33+01:00

Følgende oplysninger skal gives i forbindelse med rabatkuponer:

  • Oplysninger om hvem der er rabatudsteder
  • Oplysninger om hvilke betingelser og begrænsninger der er knyttet til rabatten
  • Oplysning om hvordan rabatten kan opnås og indløses
  • Oplysning om om forbrugeren ud over at købe varen skal afholde øvrige omkostninger, for at få rabatten
  • Oplysninger om kuponen kun kan indløses hos udvalgte forhandlere eller kun i fysiske butikker
  • Ved bonussystemer skal fremgå oplysninger om, hvad bonuspointene kan bruges til
Det skal du vide om præmiekonkurrencer2020-01-16T13:42:09+01:00

Følgende oplysninger skal gives ved præmiekonkurrencer:

  • De nærmere konkurrencebetingelser og vilkår.
  • Præmiens værdi.
  • Eventuel geografisk begrænsning.
  • Gevinstchancen, herunder antal af præmier, udvælgelsesprocedure, hvornår vinderen trækkes, hvor og hvornår dette offentliggøres, samt oplysninger om levering, afhentning og forældelse af gevinsterne.
  • Der må ikke skabes et fejlagtigt indtryk af, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde, eller ved udførelse af en bestemt handling vil vinde en præmie eller andet tilsvarende gode, hvis der enten ikke findes nogen præmie eller at den handling, som skal udføres for at indlæse præmien indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller påtage sig udgifter.

Brug for hjælp til et andet juridisk område?

Her søger du efter et emne ⬇

Prøv: fortrydelsesret, annoncer, formularer eller lignende … 

Eller går til oversigt over alle emner ⬇

Alle vores juridiske ekspertområder oplistet … 

Juridisk hjælp er forbeholdt
medlemmer af AutoBranchen Danmark

Go to Top