De kommende dage drager politikere, organisationer og interesserede til Folkemødet på Bornholm. AutoBranchen Danmark vil også være repræsenteret på Bornholm i slutningen af ugen. I modsætning til tidligere år vil AutoBranchen Danmark dog ikke have sit eget telt, men i stedet fokusere på at pleje autobranchens interesser gennem debatter og synlighed på anden vis, når administrerende direktør Gitte Seeberg blandt andet skal i debat med transportministeren om fremtidens mobilitet og selvkørende biler. Debatten foregår fredag den 15. juni klokken 9-10 og arrangeres af QVARTZ & Autonomous Mobility i N10 – Altinget / TV2-Regionerne
Under Folkemødet vil AutoBranchen Danmark også holde et medlemsmøde for de bornholmske medlemmer, hvor Gitte Seeberg sammen med ABAF’s direktør Marietta Bak Seemholt, advokat Diana Mønniche fra Bachmann/Partners og kommunikationskonsulent Carsten Ritter vil tage aktuelle debatter fra branchen op.