AutoBranchens Akademiuddannelse (AAU)

AutoBranchens Akademiuddannelse (AAU)2021-04-19T14:26:11+02:00

Går du målrettet efter at blive eksempelvis eftermarkedschef, filialchef eller afdelingsleder? Så er akademiuddannelsen måske noget dig.

AutoBranchen Danmark har i samarbejde med Business College Syd udviklet en videregående uddannelse, der er målrettet autobranchens nuværende og kommende ledere. Uddannelsen giver en solid teoretisk baggrund inden for salg, ledelse og erhvervsøkonomi, og klæder dig på til chefrollen i fremtidens autobranche.

Uddannelsen giver ret til titlen: Academy Profession Degree in Automotive Management.

Reelle kompetencer i fokus2019-10-16T12:39:08+02:00

Autobranchens akademiuddannelse har til formål at give dig en række konkrete værktøjer og et forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Sydvest og er udviklet til at give dig et nyt og bredere perspektiv på din egen og din virksomheds performance.

Du lærer2019-10-16T12:40:31+02:00

På uddannelsen går vi i dybden med de problemstillinger, som du som chef i autobranchen står over for.

Efter endt uddannelse er du dygtigere til:

  • at varetage ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til projektledelsespraksis. Dvs. starte, udvikle og gennemføre projekter
  • at tolke nøgletal: At kunne se deres begrænsninger og definere behovet for økonomiske data for at sikre et velfunderet beslutningsgrundlag for ledelsesbeslutninger
  • at analysere og udvikle din egen ledelsesstil: Dvs. hvordan du kommunikerer klart og håndterer konflikter optimalt.
  • at arbejde kundeorienteret og anvende centrale metoder fra salgspsykologien – herunder vurdere kropssprog og forstå købemotiver
  • at anvende centrale metoder og markedsføringsredskaber, samt anvende færdigheder inden for planlægning og gennemførelse af virksomhedens markedsføringsaktiviteter
60 dage på to år2019-10-16T12:41:31+02:00

Uddannelsen består af fem akademifag samt et afgangsprojekt svarende til i alt 60 ECTS point. Dertil kommer et antal studiedage hjemme i virksomheden. Antal studie- og undervisningsdage hen over hele uddannelsen er cirka 60 dage.

Uddannelsen er tænkt som et sammenhængende forløb og består af en række individuelle akademifag og forløbets udvikling og fagenes sammenstykning er ikke en obligatorisk eller lovbestemt pakkeløsning.

  • Modul 1:                  Lederens forretningsforståelse
  • Modul 2:                  Ledelse i praksis
  • Modul 3:                  Salgspsykologi og grundlæggende salg
  • Modul 4:                  Projektledelse
  • Modul 5:                  Markedsføring og forhandling
  • Modul 6:                  Afgangsprojekt
Pris for AutoBranchens Akademiuddannelse2019-10-16T12:42:42+02:00

Autobranchens akademiuddannelse giver mulighed for lønrefusion (SVU). Herudover kan der søges tilskud for alle overenskomstansatte medarbejdere i tilhørende kompetencefond under AutoBranchens ArbejdsgiverForening.

Teori og praksis i tæt parløb2019-10-16T12:56:59+02:00

Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudie, så du sideløbende kan varetage dit job i autobranchen. Det forventes, at du tager studiet med hjem i virksomheder og virksomheden med på studiet. På den måde sikres et optimalt samspil mellem teori og praksis i undervisningen, der netop tager afsæt i dine daglige udfordringer.

Go to Top