Fra den 1. januar er det forbudt at opkræve gebyrer for kunders mest almindelige betalingskort. Forbuddet gælder både i fysiske og internetbutikker og uanset om kunden betaler med debet- og kreditkort. De nye regler er lavet på baggrund af EU’s betalingstjenestedirektiv, og derfor gælder reglerne i hele EU. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med, at forretningerne overholder reglerne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet vejledning om de nye reglerne. Den kan læses her. Styrelsen har også udarbejdet en liste over de ofte stillede spørgsmål om emnet, der kan læses her.