Om transportkommissionen2020-11-20T13:41:44+01:00

Transportkommissionen har 7/9 2020 fremlagt første delrapport  ‘Veje til en grøn bilbeskatning’.

Hvad er kommissionens opgave?2020-09-03T13:59:01+02:00
  • Kommissionen skal levere en konkret strategi for, hvordan regeringens målsætning om, at alle nye biler fra 2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler, bedst muligt kan realiseres.
  • Det er en ambitiøs målsætning, som kræver, at der ligger et grundigt forarbejde til grund for den samfundsmæssige indsats, der skal til for at fremme udrulningen af de grønne biler.
  • Ud over mulighederne for at fremme grønne biler får kommissionen også til opgave at opstille konkrete forslag til finansiering, så de indtægter, der forsvinder i takt med den grønne omstilling af personbiler, kan tilvejebringes på anden vis.
  • Statens samlede indtægter fra bilrelaterede afgifter beløb sig til cirka 50 mia. kr. i 2017 og udgør derfor en væsentlig del af statens indtægter.

Kilde: Finansministeriet

Hvilken miljø- og klimabelastning er transportsektoren?2020-09-03T14:04:02+02:00
  • Transportsektoren udleder i dag knap 40 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning uden for det europæiske kvotehandelssystem.
  • Heraf udgør udledningen fra personbiltransporten knap 7 mio. ton, svarende til knap 60 pct. af transport sektorens samlede udledning. Den teknologiske udvikling inden for lav- og nule missionsbiler er vanskelig at forudsige.
  • En forudsætning for målopfyldelse er, at der sker teknologispring i perioden, som kan bidrage til bedre og billigere lav- og nulemissionsbiler. Det er samtidig afgørende, at samfundet er indstillet og forbe redt til at understøtte udbredelsen af lav- og nulemissionsbiler.

Kilde: Finansministeriet

Hvad betyder kommissionens anbefalinger for statskassen?2020-09-03T14:06:33+02:00
  • En grøn omstilling af personbilparken vil samtidig have store konsekvenser for samfundsøkonomien (velstand) og statens finanser samt stille store krav til infra strukturen til energiforsyning.
  • Statens samlede indtægter fra bilrelaterede afgifter beløb sig til ca. 50 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til ca. 2,3 pct. af BNP eller omkring 5 pct. af det samlede afgifts- og skatteprovenu.
De her fem opgaver skal kommissionen give svar på2020-09-03T14:12:25+02:00
  1. Afdækning af markedet for lav- og nulemissionsbiler, herunder markedstendenser.
  2. Afdækning af effekter ift. klima, luft- og støjforurening, mobilitet og trængsel, statens indtægter og andre eksterne omkostninger, herunder for erhverv og husholdninger, ved en indfrielse af regeringens målsætninger.
  3. Muligheder for og konsekvenser ved at fremme lav- og nulemissionsbiler gennem fx tiltag på afgiftsområdet, tilskud og andre konkrete virkemidler, der vurderes at kunne fremme udbredelsen af lav- og nule missionsbiler, samt de samfundsøkonomiske konsekvenser ved tiltagene.
  4. Indretning af afgiftssystemet ved udbredelse af lav- og nulemissionsbiler, særligt i overgangsperioden fra fossildrevne biler til lav- og nulemissionsbiler.
  5. Analyse af infrastrukturen, herunder ladeinfrastrukturen og energiforsyningen, mhp. at fjerne eventuelle barrierer for udbredelse af lav- og nulemissionsbiler, samt afdække hvordan staten kan understøtte teknologineutral udbredelse af lav- og nulemissionsbiler.

Kilde: Finansministeriet

Hvem sidder i kommissionen?2020-09-03T14:17:11+02:00
  • Kommissionen vil bestå af en ekstern formand, Anders Eldrup, og derudover fem eksterne medlemmer, Brita Bye fra Statistisk sentralbyrå, Otto Anker Nielsen fra DTU, Ninette Pilegaard fra DTU, Mogens Forgerau fra Københavns Universitet og Teis Vegge fra DTU.
  • Ud over de i alt seks eksterne medlemmer, vil kommissionen bestå af 4 afdelingschefer fra henholdsvis Finansministeriet, Skatteministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Kilde: Finansministeriet 

Læs mere i vores temaunivers:

Nyheder om kommissionen

Go to Top