Irriterende blæst og lave temperaturer drev gæk med autobranchens golfspillere, da de spillede semifinale i AutoBranchen Danmark Finans Open i Himmerland torsdag.
Selv om vi på kalenderen var to dage inde i sommeren, spillede blæsten en rolle på golfbanen. Akkurat som den havde gjort ved den indledende runde i Køge i maj.
43 golfspillere fik alligevel afviklet deres runde og de 12 spillere, der er gået videre til finalen, kan passende begynde med at øve slag og putt frem mod finalen i Madrid til efteråret.
“Vi fik endnu en fin dag på golfbanen. Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi ikke kunne indlede sommeren med høj sol og 25 grader, men humør og netværk fejlede ikke noget, og så er det en fornøjelse at arrangere sådan en turnering for medlemmerne i samarbejde med Santander,” siger Henrik Bitzer, chef for Partnerskaber i AutoBranchen Danmark.
12 spillere er finaleklar:
På billedet fra venstre:
Kasper Jensen, RAF Motors A/S
Carsten Qvist, Automobilforretningen Nordsjælland A/S
Rasmus Mortensen, Forza Car Hillerød ApS
Henrik Johnsen, Kinnerup Auto Kommission A/S
Christian Kronsbjerg, Autohuset Kronsbjerg A/S (Wildcard)
Christian Sørensen, Car-Center Næstved ApS
Jacob Larsen, Meldgaard & Larsen Biler ApS
Thomas Bygballe, Varde Biler A/S
Anders Haagensen, Bilernes Hus A/S
John Andersen, John Andersen Biler ApS (Wildcard)
Henrik Bøjer, Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S
Kenneth Rafn-Larsen, Rafn-Larsen Automobiler
Sidste års vinder Casper Blendstrup, Østergaard Automobiler er direkte kvalificeret til finalen i kraft af sidste års sejr.
AutoBranchen Danmark Finans Open afvikles for 11. år i træk i samarbejde med Santander. Finalen spilles den 13., 14. og 15. september på Santanders golfbane i Madrid.