Undgå dobbeltarbejde: Sådan opgør du arbejde med 3 og 4-lags kofanger-lakering

Stadig flere biler kan købes med 3 og 4-lags lakering – men det risikerer at blive dobbeltarbejde på værkstedet, når der opgøres skader i Autotaks.

Normalt skal brugeren af Autotaks huske at indtaste Y8, når både for- og bagkofangere skal færdiglakeres inden montering igen på køretøjet. Men da farvetilpasningen på 3- og 4-lags lakdele er langt sværere end normalt, skal hele køretøjet med til autolakereren, for at han eller hun kan ramme den bedst mulige farvenuance på plastdelen kontra resten af bilens metaloverflader. Derfor bør Y8 ikke anvendes til sådanne opgaver.

Y8 giver nedsat betaling

Y8 bør ikke anvendes til opgaver med 3- og 4-lags lakering, heller ikke selv om der bruges en farvemåler. René Thomsen er lakkonsulent hos AutoBranchen Danmark og uddyber:

“Hvis man skal opnå det allerbedste resultat, kræver det udsprøjtning på de sideliggende dele. Vores erfaring baseret på vores Autotaks-supportfunktion er, at de færreste taksatorer som regel giver betaling hertil. Så hvis køretøjet ikke er med til lakereren, er det en kamp i blinde”, siger René Thomsen.

Jørgen Petersen, der til dagligt yder support til brugere af Autotaks og som i mange år har arbejdet som taksator, supplerer:

“Krydser man Y8 af som normalt, får man en reduceret starttidsbetaling, når opgaven lyder på at lakere løse for- eller bagkofangere. Stadig flere laklag kræver nemlig, at der opsprøjtes fire til fem farveprøvekort for at ramme farven korrekt. Og det kan man ikke uden resten af køretøjet. Her skal man altså undgå at krydse Y8 af”, siger Jørgen Petersen.

Derfor er farvekortet vigtigt

René Thomsen fremhæver farvekort som vigtig rettesnor i processen med 3- og 4-lags lakopgaver:

“Farvekortene er nødvendige under selve påføringen af effektfarve for at kunne ramme farvestyrken bedst muligt. I den situation er det derfor nødvendigt, at køretøjet køres til lakereren”, siger lakkonsulenten.

Derfor skal du undgå Y8 ved 3- og 4-lags lakering

Lakering af løse for- og bagkofanger skal normalt opgøres med koden Y8 i Autotaks. Men på opgaver med 3- og 4-lagskofangere er processen en anden.

  • Y8 betyder reduceret starttid, fordi lakering normalt klares, uden at bilen er med. Dog mod stor risiko for ukorrekt farvetilpasning, da taksator som udgangspunkt ikke yder betaling for udsprøjtning af sideliggende dele ved kofangere.
  • Ved lakering med 3 eller 4 lag skal der oftest laves op mod 5 farveprøvekort, og de kan ikke laves, hvis ikke kofanger og bil står samme sted – med samme lysforhold og betingelser.
  • Ved Y8 ydes der heller ikke garanti for farvetilpasning, og hvis bilejeren i sidste ende er utilfreds med udførelsen af lakopgaven, risikerer man dobbeltarbejde.

I AT-vejledningen står der: 

‘Løse skruedele færdiglakeres inden montering på køretøjet. Der ydes ingen garanti for farvetilpasning (køretøj ikke med). Skaden indeholder ikke svejsedele. Y8 = ‘ikke monterede dele’ i FAI / Eurolak.

Kom på kursus i Autotaks og løft dine kompetencer i skadesopgørelse

AutoBranchen Danmark afholder løbende kurser i systemet Autotaks. Du kan læse mere her og tilmelde dig ved at klikke på det kursus, som geografisk er bedst for dig:

1. september 2020 i Ejby

3. september 2020 i Roskilde

30. september 2020 i Aalborg

1. oktober 2020 i Silkeborg

Mere om vores Autotaks-support her

Hvad omfatter supporten?2020-08-27T15:06:15+02:00
  • Hjælp til oprettelse
  • Hjælp til login
  • Vejledning til korrekte opgørelser
  • Registrering af fejl og mangler i Autotaks
  • Løbende kurser i brug af systemet
Hvad koster supportfunktionen?2023-01-13T09:21:18+01:00
  • Prisen for hele pakken er 85 kr. (ex. moms) per måned.
  • Adgang til support er forbeholdt AutoBranchen Danmarks medlemmer og brugere af Autotaks.
  • Det er en forudsætning for oprettelse som bruger, at Forsikring & Pension accepterer tilmeldingen.
  • Det er gratis at kalkulere skader.

 

 

Sådan tilmelder du dig vores support2020-08-27T15:14:00+02:00
  • Kontakt os på tlf. 33 25 14 33 eller support@abdk.dk.
  • Ved e-mails skal vi bruge info om: firmanavn, cvr-nummer, mailadresse på kontaktperson samt virksomhedens reparatørnummer.
  • Skriver du ind til os, så husk at notere “Tilmelding til Autotaks” i emnefelt.
  • Så snart vi har modtaget tilmeldingen, sørger vi for at oprette dig som bruger hos Forsikring & Pension.
  • Herefter bliver du kontaktet på telefon og får udleveret bruger-ID, password og hjælp til opsætning.
  • Autotaks ejes og drives af Forsikring & Pension, som til enhver tid fastsætter priser og kriterier for anvendelse og skadeskalkulationer.
  • Yderlige information findes på www.autotaks.dk 
2020-08-27T12:59:57+02:0022/06/2020|Tags: , |
Go to Top