To brugere: Derfor er der penge at hente ved at være ajour med Autotaks

Alle, der arbejder med forsikringsskader på biler i Danmark, kan øge omsætningen ved at være ajour med systemet Autotaks.

Ved at være ajour og opdateret på funktionerne i systemet, kan man som både autolakerer og værksted sikre sig, at man forstår de skadesopgørelser, som udveksles mellem værksted, autolakerer og i sidste ende forsikringsselskabet. Nicky Bobak, eftermarkedschef hos AutoBranchen Danmark uddyber:

“Nogle er vant til at bruge Autotaks dagligt, mens andre måske en sjælden gang bruger det. Uanset hvad er korrekte opgørelser typisk forbundet med øget omsætning, fordi mangelfulde skadesrapporter er lige med tabt betaling for både lak- og karrosseriopgaver”, siger Nicky Bobak.

Forklar priserne

AutoBranchen Danmark afholder løbende kurser i brugen af Autotaks, hvor vores erfarne konsulent giver gode råd og fif til brug af systemet – uanset om man er erfaren eller nybegynder.

På et af AutoBranchen Danmarks tidligere kurser deltog blandt andre Christian Poulsen fra Autolak-Experten A/S i Svendborg. Han forklarer her hans bevæggrund for at være ajour med Autotaks.

“Det er ikke så tit, at jeg bruger Autotaks. Derfor er et kursus ekstra brugbart, når jeg skal holde øje med, om rapporterne er korrekte. Selv bruger jeg også Autotaks til at udregne priser, og jeg bruger det samtidig aktivt til at kunne forklare og begrunde priserne for opgaver og arbejdsløn”, siger Christian Poulsen.

Andreas Østergaard fra Villy’s Auto. Foto: René Thomsen.

På samme kursus var Andreas Østergaard fra Villys Auto ApS også med.

“Jeg har fået genopfrisket mange ting, og jeg har fået styr på processen ved tre- og firelagslakering i forhold til registrering i Autotaks. Også her er det vigtigt at få noteret alle processerne, så man ikke går glip af omsætning. Autotaks er rigtig vigtig i forhold til min virksomhed og vores omsætning. Så jo skarpere vi kan være, desto bedre”, fortæller Andreas Østergaard fra Villys Auto.

Hvad omfatter supporten?2020-08-27T15:06:15+02:00
  • Hjælp til oprettelse
  • Hjælp til login
  • Vejledning til korrekte opgørelser
  • Registrering af fejl og mangler i Autotaks
  • Løbende kurser i brug af systemet
Hvad koster supportfunktionen?2023-01-13T09:21:18+01:00
  • Prisen for hele pakken er 85 kr. (ex. moms) per måned.
  • Adgang til support er forbeholdt AutoBranchen Danmarks medlemmer og brugere af Autotaks.
  • Det er en forudsætning for oprettelse som bruger, at Forsikring & Pension accepterer tilmeldingen.
  • Det er gratis at kalkulere skader.

 

 

Sådan tilmelder du dig vores support2020-08-27T15:14:00+02:00
  • Kontakt os på tlf. 33 25 14 33 eller support@abdk.dk.
  • Ved e-mails skal vi bruge info om: firmanavn, cvr-nummer, mailadresse på kontaktperson samt virksomhedens reparatørnummer.
  • Skriver du ind til os, så husk at notere “Tilmelding til Autotaks” i emnefelt.
  • Så snart vi har modtaget tilmeldingen, sørger vi for at oprette dig som bruger hos Forsikring & Pension.
  • Herefter bliver du kontaktet på telefon og får udleveret bruger-ID, password og hjælp til opsætning.
  • Autotaks ejes og drives af Forsikring & Pension, som til enhver tid fastsætter priser og kriterier for anvendelse og skadeskalkulationer.
  • Yderlige information findes på www.autotaks.dk 
Go to Top