Kørselsforbud, forhøjede bøder og bøder for brug af trafikalarmen. De tyske myndigheder har forhøjet bødeniveauet markant ved lovovertrædelser i biler ved indgangen til maj 2020.
Det er især overtrædelser i bil inden for bygrænserne, som kan få stor betydning for eksempelvis danske bilforhandlere, som afhenter importbiler i tyske biler eller andre steder.
Kører man 21 km/t over det tilladte, lyder bøden på 80 euro. Runder man 26 km/t for stærkt, er bøden på 100 euro. I begge tilfælde suppleres bøderne af et kørselsforbud i en måned. Kørselsforbuddet gælder udenlandske bilister.
Ida Nynne Daarbak Jensen, jurist hos AutoBranchen Danmark, fortæller, at man som bilforhandler naturligvis skal overholde gældende regler, der pludselig kan få stor betydning for virksomhedsdriften.
“Direkte kørselsforbud på op til en måned kan have en stor effekt på de virksomhed, som henter og bringer biler i nabolandet mod syd. Derfor skal man mere end nogensinde være opmærksom på, at man overholder færdselsloven”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.
Trafikalarmer forbydes
Mange bruger hertil trafikalarmer på en specialenhed eller på sin smartphone. Bliver man stoppet af det tyske politi, udløser det en bøde 75 euro.
“Man skal derfor gøre det til en rutine og oplyse sine ansatte om, at man deaktiverer eventuelle alarmer i Tyskland”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen.
På den tyske Autobahn skal man også være meget opmærksom på skiltning med ’Rettungsgasse’, der betyder, at redningskøretøjer skal kunne komme uhindret frem. Hvis man som bilist ikke trækker ind, lyder bødetaksten fremover på 200 euro. Her gælder det også, at bøderne ledsages af en måneds kørselsforbud. Tyskerne får hertil et klip i deres kørekort.