Frem mod 2025 skal der opstilles langt flere ladestandere til elbiler ved etage-ejendomme og arbejdspladser. Det sker som følge af en ny bekendtgørelse fra Transport- og boligministeriet.

Som AutoBranchen Danmark tidligere har skrevet om, betyder det, at der frem over stilles en lang række krav ved nybyggeri af lejligheder og ved erhvervsejendomme, hvis de opføres med parkeringspladser eller allerede har p-pladser. De vigtigste punkter er:

  • Bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal have etableret mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest den 1. januar 2025.

  • Beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser, der gennemgår en større ombygning, skal forberede alle ombyggede parkeringspladser til ladestandere.

  • Beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser skal forberede alle parkeringspladser til ladestandere, hvis der er tale om nybyggeri.

  • Du kan læse hele den nye danske bekendtgørelse på det her link.

Krav til opstilling af ladestadere

Nybyggeri:

En ny byggelov fra EU betyder, at nyopførte bygninger med p-pladser skal gøres klar til ladestandere til el- og hybridbiler. De overordnede krav bliver:

  • Ved beboelsesejendomme med mindst 10 p-pladser skal der forberedes ladestandere på alle parkeringspladser – typisk med tomrør i jorden, så der let kan trækkes kabler.
  • I en ny bygning, som har mindst 10 parkeringspladser, og som  ikke er til beboelse, skal der installeres mindst én ladestander. Hertil skal der på mindst hver femte p-plads gøres klar til en ladestander.

Eksisterende bygninger:

Den nye EU-byggelov får også betydning for eksisterende bygninger. De overordnede krav bliver:

  • Hvis der laves en større ombygning, og ejendomme allerede har mindst 10 p-pladser, skal der gøres klar til ladestandere på alle pladser.
  • Er ejendommen ikke til beboelse, og der igen er mindst 10 p-pladser, skal der installeres mindst én ladestander og klargøres til standere på hver femte p-plads.
  • Hvis ejendommen har mindst 20 p-pladser, og ikke er til beboelse, skal der som minimum opføres én ladestander. Dette krav vil også gælde, selv om ejendomme ikke undergår en stor ombygning.
  • Ved større ombygning forstås: Byggearbejder, hvor omkostninger til etablering af ladestandere og forberedelse til ladestandere er under 7% af de samlede ombygningsomkostninger, og hvor der efter ombygningen er mere end 10 parkeringspladser

Ladestanderen (erne) skal fysisk være opført senest 1/1 2025. 

Seneste nyheder