Finanstilsynet var i april 2019 på inspektion hos en af Danmarks større udbydere af leasingbiler. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med virksomheder, der er omfattet af hvidvaskningslovens regelsæt.

Virksomheden blev under inspektionen nærstuderet på mange områder: risikovurdering, politikker, procedurer, interne kontroller og kundekendskabsprocedurer. Dertil proceduren for overvågning af kunder.

Flere typer af leasing

Virksomheden er registreret efter § 48, stk. 1 i hvidvaskloven, da virksomheden erhvervsmæssigt udbyder finansiel leasing. Selskabet tilbyder forskellige finansielle leasingprodukter til privat- og erhvervskunder, herunder flexleasing, privatleasing, erhvervsleasing, split-leasing og sæsonleasing. Virksomheden er en del af en større koncern, men virksomheden betjener kun kunder bosiddende i Danmark og modtager ikke kontantbetalinger.

Påbud og en løftet pegefinger

Virksomheden fik påbud om at udføre interne kontroller af, om virksomheden overholdt hvidvasklovens krav. Virksomheden fik også en påtale for ikke formelt at have udpeget en hvidvaskansvarlig før april 2019.

Endelig fik leasingselskabet en påtale, da man ikke inden marts 2019 havde undersøgt, om virksomhedens kunder står opført i EU-forordninger, der indeholder finansielle sanktioner.

Hvis du eller din virksomhed arbejder med lignende produkter som denne virksomhed, kan det være en god idé at notere sig, hvad Finanstilsynet lægger vægt på i tilsynets kontrol.

Disse regler skal I have styr på

Et kort historisk tilbageblik starter den 26. juni 2017, hvor det fjerde hvidvaskningsdirektiv, kendt som 2015/849/EU, blev implementeret. Med loven overgår man fra en primært regelbaseret til en mere risikobaseret lovgivning.

Loven indebærer, at virksomheder, der er omfattet af loven, skal have øget fokus på risici, herunder fokusere indsatsen, der skal rettes mod de egentlige risikoområder. Finansielle virksomheder, der er omfattet af loven, skal også identificere og vurdere virksomhedens risici samt etablere procedurer til at forhindre hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Så hvis du er ejer af en lignende virksomhed, skal du kunne identificeres, og de oplysninger skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, hvor de vil være offentligt tilgængelige.

Kundeforholdet skal vurderes nøje

Din virksomhed skal dertil individuelt vurdere, om et kundeforhold kan kategoriseres som henholdsvis begrænset, almindeligt eller med øget risiko. Det betyder helt konkret, at man ved hvert salg skal vurdere, hvor stor en risiko der ved salg eller leasing er, for at kunden vil anvende køretøjet til finansiering af terrorisme.

Det lyder måske overdrevet, men sådan er loven, også selv om mange vil opleve en øget administrativ byrde i forhold til den øgede fokus på risikovurderingen. Men det er yderst vigtigt, at man tager opgaverne alvorligt.

Slutteligt skal det nævnes, at det femte hvidvaskningsdirektiv blev vedtaget i EU i juli 2018, og dette blev vedtaget i dansk lov L 2019-05-07 nr 553, der træder i kraft 10. januar 2020. Direktivet har til hensigt at øge gennemsigtigheden, og det har særligt fokus på ændring af reglerne om reelle ejere samt endnu større fokus på identifikation af selskabets reelle ejere.

 

Klummen er oprindelig bragt i Motor-magasinet på avisens faste side med juraklummer den 4/11 2019.