Hvad rører sig i autobranchen? Kom og hør, hvordan fremtiden kan tegne sig med agentmodellen og om andre aktuelle sager, der påvirker branchen

AutoBranchen Danmark inviterer til et medlemsmøde med oplæg og drøftelser om de aktuelle politiske udfordringer for branchen og ikke mindst de langsigtede, hvor flere bilproducenter arbejder på at implementere agentmodellen.

AutoBranchen Danmarks eksterne konkurrenceadvokat Asbjørn Fallesen fra advokatfirmaet Honoré & Fallesen vil på mødet fortælle om, hvad branchen kan forvente sig af agentmodellen. Han vil blandt andet gennemgå forskellen på de forhandlerkontrakter, der kendes i dag og de kommende agentkontrakter.

Asbjørn Fallesen vil også komme ind på EU’s gruppefritagelsesforordning, der er under revision i øjeblikket. Gruppefritagelsen har essentiel betydning for, hvilke rammer importør/producent kan have med forhandlerne. Stellantis-koncernen har bl.a. begrundet sin opsigelse af hele forhandlernetværket med, at der kommer en revision af gruppefritagelsen.

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, fortæller om de mest aktuelle politiske og juridiske sager, som har betydning for branchen her og nu. Hun vil også fortælle om baggrunden for, hvorfor bilproducenterne overvejer og tester agentmodellen samt, hvordan AutoBranchen Danmark arbejder med modellen.

Dato: 3. november 2021

Sted: Max Due A/S, Tangmosevej 101, 4600 Køge
Tidspunkt: kl. 09.00-11.00

Arrangementet er kun for medlemmer af AutoBranchen Danmark. Det er GRATIS at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Vi håber at se rigtig mange medlemmer, og vi glæder os til gode snakke og drøftelser.

+ Tilføj til Outlook