Kurset er fuldt booket, men du kan tilmelde dig et andet kursus om skadesberegning her

Er skadesberegning en del af din hverdag, og stiller du indimellem dig selv spørgsmålene: ”Får jeg det hele med?” og ”er det rigtigt, det jeg har tastet?” Så er dette kursus skræddersyet til dig.

Hvem henvender kurset sig til?

Dette kursus er for alle, der beregner skader – uanset på hvilket niveau. Så om du er ny bruger af Qapter eller har brugt FORSI i mange år, så passer dette kursus perfekt til dig.

Hvorfor skal jeg tilmelde mig kurset?

Det er en kendsgerning at rigtigt mange af dem, der beregner skader, ikke er klædt godt nok på til opgaven. Manglende viden om beregningsprocessen kan desværre betyde, at værkstedet får ekstra travlt, fordi det ikke er det hele, der kommer i med i beregningen – eksempelvis: karrosseritimer, reservedele, forbrugsmaterialer og lakeringsopgaver. Når du har deltaget i dette kursus, bliver du klædt godt på til beregningsopgaven, ligesom du bliver selvkørende i  Qapter/Forsi.

Hvad bliver der undervist i på kurset?:

  • nye funktioner i Qapter
  • bilproducenternes forskellige måder at oplyse tider og dele til Audatex
  • betydning af korrekt indtastning af modelvarianter
  • arbejdsbeskrivelser og omfang (hvad er indeholdt)
  • arbejdspositions numre hvad betyder UN
  • manuel korrigering af arbejdstider
  • hvad er reservedele, hvad er forbrugsmaterialer
  • indtastning af 1000 numre
  • hvad dækker de 2% af reservedels summen
  • hvad dækker de 3,5% af arbejdslønnen
  • lak vejledninger og manualer fra AZT
  • hvordan AZT fortager lakopmåling
  • beregning af flere farvelakeringer
  • beregning speciellakker, 3 og 4 lags lakker (når data ikke kan beregnes i Qapter)
  • læs og forstå beregningstilbud før det sendes
  • smart kontrol af lakrapporten
  • hvordan sendes og bruges bilag
  • hvordan tages det bedste foto

Det praktiske:

AutoBranchen Danmark tilbyder undervisning på meget højt niveau, som sikre at du og din virksomhed fremadrettet opnår den rette betaling på karrosseri og lakeringsopgaver.

Prisen er 1765 kr. ekskl. moms, og det er inklusiv bespisning og undervisningsmateriale, der udleveres på dagen.
Prisen for ikke-medlemmer er 2.265 kr. ekskl. moms. 

Virksomheder som er organiseret i AutoBranchen Danmark kan søge kompetencefonden om godtgørelse.

Din tilmelding til vores kursus er bindende.  Vi kan ikke refundere prisen for kurset. Du er dog velkommen til at lade en kollega møde op til kurset i stedet for dig, husk at give AutoBranchen Danmark besked herom. Send en mail til: ks@abdk.dk

Kurset er fuldt booket, men du kan tilmelde dig et andet kursus om skadesberegning her

+ Tilføj til Outlook