Sammen med Santander Consumer Bank inviterer vi til endnu en spændende og hyggelig medlemsaften onsdag den 15. marts fra kl. 15.30 og frem.

Kom og hør om forventningerne til bilmarkedet, sidste nyt om lademarkedet og de kommende krav til alle virksomheder om klimaregnskaber. Alt sammen præsenteret i fantastiske omgivelser hos MyGarage i Vejle.

Adresse: Wittrupvej 1, 7120 Vejle

Program:

● Kort velkomst til My Garage ved brandmanager Alexander Wisler.

● Adm. direktør Gitte Seeberg byder velkommen og fortæller om AutoBranchen Danmarks fokus­områder i den kommende tid, samt de politiske prioriteter efter vi har fået en ny regering.

● Landechef og Kommerciel Direktør Bo Jakobsen fra Santander fortæller om forventninger til bilmarkedet i 2023, AutoBranchen Danmark & Santanders nye fordelsaftale samt om arbejdet med verdens­målene.

● Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM: Det er svært at finde en person i Danmark, som har et bedre overblik over lade-infrastrukturen, ladetyper og effekten af opladninger på bilerne, de forskellige typer af abonnementsaftaler hos operatørerne, markeder for opladning, de knap 30 APP’s, som man kan bruge til at sætte sin bil til opladning, hvad det koster hos de forskellige operatører, og hvordan deres services og ydelser er tilgængelige for forbrugerne. Ilyas vil give os et indblik i alt dette, samt gode råd til hvordan man finder rundt i junglen, og dermed bedre kan vejlede sine kunder.

● Gitte Haar, partner i Center for Cirkulær Økonomi: Virksomheder vil i stigende grad blive mødt med krav til at lave klimaregnskaber. I første omgang vil det gælde de børsnoterede virksomheder, men alle som de samarbejder med, vil blive mødt med krav om at kunne dokumentere sin virksomheds CO2 udledning. Det er desuden krav, som også banker og andre store selskaber vil begynde at indføre i deres samarbejder. Gitte har et bredt og dybt indblik i udviklingen, og hvad det kræver af virksomhederne at omstille sig.

Kl. 19.00: Tapasbuffet

Kl. 20.00: Rundvisning i de flotte omgivelser hos My Garage.

Kl. 21.00: Arrangementet slutter

 

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle. Max. 2 deltagere pr. virksomhed.

Tilmelding til ventelisten senest den 3. marts på mail direkte til Lene Søbo på ls@abdk.dk

+ Tilføj til Outlook